En høj selvforsyningsgrad hos vores økologiske landmænd har en positiv indvirkning på klimabelastningen. Ved at forsyne sig selv på en gård er der behov for færre input udefra. Alt, hvad man skal indkøbe og dermed transportere, koster mere energi og er derfor mere klimabelastende. Det har vist sig, at det kan betale sig at producere mælk med foder uden soja.
Vores landmænd producerer i høj grad selv deres grovfoder, kraftfoder og halm. Der er ikke behov for lange transporter af foder til gården og heller ikke for import fra udlandet. Naturmælks landmænd fodrer uden importeret soja. Køerne bliver i stedet fodret med hjemmedyrkede hestebønner, ærter eller lupiner. Disse bælgfrugter er rige på protein og fikserer kvælstof i rødderne. Kvælstoffet bliver omsat i jorden og kan komme til gavn for de efterfølgende afgrøder. Sådan kan man spare på tilførsel af gødning. De fleste af vores landmænd dyrker alle deres afgrøder selv eller i samarbejde med naboer. Transporten er derfor kort, hvilket er til gavn for klimaet. Vi har landmænd, der er 100% selvforsynende med grov- og kraftfoder. Noget, vi er meget stolte af.
Fra maj til november afgræsser køer markene. Nogle af vores landmænd praktiserer holistiske afgræsningsmetoder. Køerne skal selv hente deres føde, og på den måde spares der direkte på energiforbruget. På enkelte bedrifter afgræsser køerne året rundt.
Der er ingen indkøb af dyr, og ved brug af kønsorteret sæd avler man kun det antal kvier, man har brug for i en besætning. Alt andet bliver til krydsningskalve, som afgræsser eng- eller naturområder. De plejer naturen og bliver senere solgt som slagtedyr. Køer, der ikke længere er til gavn for mælkeproduktionen, bliver i nogle tilfælde brugt som ammekøer til kalvene og sendt ud på græs. Ved optimering af fodereffektiviteten og godt dyrevelfærd sænkes dødeligheden blandt dyrene på gården, ydelsen øges, og laktationerne forlænges. Derfor er der mindre behov for udskiftning af dyr. Det bidrager positivt til klimaet, men også til økonomien.
Egne biogasinstallationer, vindmøller eller solceller producerer energi til Naturmælks gårde. Hvis der bruges biobrændsel, anvendes træ, flis eller halm fra egne gårde. Flere har deres egne skove. Via varmegenvinding fra køletanken opvarmes stuehuset, eller det sker via et jordvarmeanlæg. En form for skovlandbrug har flere formål. Skovene leverer biobrændsel, men giver også skygge og læ til dyrene.
Gennem kompostering, regenerativ dyrkning og udtagning af lavbundsjord prøver vi at mindske tab af kulstof eller tilføre kulstof til jorden. Ved at øge kulstofindholdet i jorden forbedrer vi jordens frugtbarhed og fugtighed, hvilket resulterer i en bedre forsyning af næringsstoffer og vand.