Ofte stillede spørgsmål:
Om mejeriet
Ja. Mejeriet er 100% økologisk. Derudover har vi også Biodynamiske landmænd og dermed biodynamiske produkter.
Vi har over 300 produkter og alle er økologiske. Ca. 15 af disse produkter er også Biodynamiske.
Naturmælk er en del af de Økologiske Mejerier, en sammenslutning af Naturmælk og Øllingegaard, som begge er 100% økologiske.
Vi er 30 landmænd med familier beliggende i Syd- og Sønderjylland og på Fyn, der alle leverer vores økologiske mælk til Naturmælk hver dag.
Familiegårdene med de tilsammen ca.4200 køer drives meget forskelligt; således er to gårde biodynamisk drevet, andre ni gårde har udelukkende jerseykøer, og én gård drives med hø-fodring året rundt.
Læs mere om dem her:
Vi modtager virkelig mange henvendelser på at få en rundvisning her på Naturmælk, hvilket vi naturligvis er taknemmelige for.
Vi ser os desværre nødt til at sige nej tak til rundvisninger her på Naturmælk, da vi, på et mejeri, der er i drift 24 timer i døgnet, ikke vurderer at vi i dagligdagen, kan afse de fornødne ressourcer til at forestå dette.
Om produkterne
Du kan købe Naturmælk produkter i:
Butikken på mejeriet, Føtex og Bilka, samt udvalgte butikker.
Du kan også bestille dine produkter online og få dem leveret til døren med Nemlig.com: klik her
– Økologiske køer kommer på græs de dage i sommerhalvåret, som strækker sig fra d. 15. april til d. 1. november, hvor vejret tillader det.
– Økologiske køer skal have adgang til motion
– Økologiske køer skal have et mindst 5 cm tykt underlagt i den del af stalden, hvor de hviler sig
– Økologiske kalve skal have komælk i mindst 3 måneder efter fødsel
– Koens foder skal være økologisk, der er krav om grovfoder og foderet må ikke være gensplejset
– Økologiske køer må maksimalt have en transporttid på 8 timer til et slagteri
– Ko-kalv skal være sammen i minimum 24 timer
– Økologiske køer skal have mere plads i stalden
Reference: Økologisk Landsforening
Oftest anvendes der på mejeriprodukter tabelværdier fra denne database
Om dyrevelfærd
Koen kælver enten ude på græs eller indenfor i et dybstrøelsesområde med halm. Efter 1-2 døgn, hvor ko og kalv har gået sammen, kommer koen tilbage til malkekøerne og kalven kommer til kalvestalden. Typisk er der ikke langt mellem de to stalde, da landmanden skal bringe mælk fra koen og over til kalven. Kalven går i en boks i op til 1 uge, hvor den har mulighed for at se, høre og røre ved de andre kalve, som går i naboboksene. Når den første uge er omme, lukkes kalven nu sammen med de andre kalve.
Kalvene får typisk 6-8 L mælk, fordelt på to måltider om dagen, i 3 måneder, mens de samtidig har fri adgang til vand, hø og andet foder. Kalvene har også adgang til suttespande eller narresutter. De første par døgn får kalven mælk direkte fra sin egen mor fordi den tidlige mælk, som kaldes kolostrum, indeholder en masse antistoffer, som er livsnødvendige for kalven. Derefter kan den sagtens ernæres med mælk fra andre køer.
Enkelte landmænd hos Naturmælk forsøger sig med at have amme-tanter til at passe kalvene. Det vil sige, at enkelte køer passer 2-4 kalve ad gangen, som i nogle tilfælde også inkluderer deres egen kalv.
Naturmælk er sammen med Thise Mejeri og Aarhus Universitet med i en forskningsansøgning, som skal undersøge, hvordan mælkeproduktionen kan tilrettelægges, så ko og kalv kan gå mere sammen, end de gør i dag. Projektet fokuserer dels på, hvordan staldene i fremtiden skal indrettes, så de kan gå sammen, og dels på hvordan man som landmand skal indrette sin pasning af dyrene. Alt andet end lige vil det kræve ombygninger af staldene, og derfor er det vigtigt, at vi får noget viden omkring, hvad der virker. Samtidigt skal der være fokus på, hvordan kalvene kan socialiseres med mennesker, når de går mere sammen med køerne, fordi det er vigtigt, at de fremtidige køer er omgængelige og rolige, så landmændene ikke risikerer at komme til skade.
Projektets overordnede mål er at klarlægge, hvordan ko og kalv kan komme til at gå sammen i minimum hele mælkefodringsperioden (3 måneder)
I Naturmælk har vi ikke aflivet tyrekalve siden 2015.
Det regelsæt, der implementeres i Danmark ved årsskiftet 2019, har været et krav til kredsen af landmænd til Naturmælk de seneste 3 år.
På baggrund af en spørgeundersøgelse blandt leverandørerne i 2015, viste det sig at der ikke var nogen leverandører, der aflivede tyrekalvene. Bestyrelsen besluttede herefter, at det fremadrettet er et krav, at når man er leverandør til Naturmælk så betyder det også, at man ikke afliver tyrekalvene.
”Det er et etisk dilemma for landmændene at aflive tyrekalvene. At aflive et sundt dyr er enhver landmands mareridt. Først gør de deres yderste for at få koen/kvien drægtig. De bliver fodret i 9 mdr. for så at aflive halvdelen af kalvene. Det giver ingen mening – hverken for landmanden eller kalven. Tyrekalvene har også ret til et godt liv, og det er landmandens ansvar at tage hånd om alle dyr i deres varetægt”, udtaler Frode Lehmann bestyrelsesformand for Naturmælk, om hvorfor beslutningen blev taget.
Og så er der selvfølgelig også et økologisk aspekt.
Landmanden, som økolog, har fokus på at producere bæredygtigt.
Og hvad gør landmændene så?
En del af landmændene feder selv tyrekalvene, enten som slagtekalve eller som stude. En del sælger deres kalve til opdræt. Her bliver en del af køerne så insemineret med sæd fra kødkvægstyre, så opdrætterne overtager en kalv, som har gode gener for kød. En del af landmændene anvender kønssorteret sæd. Man kan sige at landmændene har stor fokus på management i forhold til at producere de kalve, som giver det bedste output i lige netop deres besætning.
Pr. 1. januar 2019 er der i ”Anbefalinger for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer” kommet et punkt 1.6 som hedder: Forbud mod systematisk aflivning af kalve gældende pr. 1. januar 2019. Disse regler er udarbejdet af Økologisk Landsforening, Landbrug og Fødevarer og Mejeriforeningen. Så nu er aflivning af kalve snart en regel, der gælder for mejerier, som sælger økologisk mælk og som har tilsluttet sig denne aftale i Danmark.
Vi har to leverandører som leverer biodynamisk mælk til Naturmælk.
Størstedelen af foderet består af græs, i sommerhalvåret af frisk græs om koen henter udenfor, og om vinteren som ensileret græs eller hø. Køerne får også andre ting, som regler et tilskud i form af kraftfoder eller korn. Kraftfoderet kan bestå af eks. hestebønner og lupin. Nogle landmænd dyrkes også andet grovfoder end græs, eks. majs eller helsæd som er korn som bliver ensileret gerne sammen med eks. ærter, mv.
Hos den ene af vores leverandører går kalvene hos amme tanter, dvs. kalvene flyttes til en ko som passer 2-3 kalve og kalvene kan patte hos koen. Her går kalvene indtil ca. 3 mdr. så er de klar til at klare sig på foder uden mælk.
Hos vores 3 andre leverandører går kalvene 2 – 3 dage hos koen, inden de kommer til kalvebokse hvor de går 2 og 2 sammen. Her passer landmanden kalvene, giver dem mælk, og kalvene har adgang til frisk foder, og der er sat sutter op i boksen så kalvene får dækket deres suttebehov.
Som udgangs følger vores biodynamiske leverandører de økologiske regler hvor kalvene minimum skal være 1. døgn hos deres mor, men som du kan læse ovenfor går kalvene lidt længere hos koen hos vores biodynamiske leverandører.
Vi har én leverandør som har kalvene gående hos koen i 3 mdr. i hele mælkeperioden, men det er ikke en biodynamisk landmand. Og så har vi en anden leverandør som i sidste vinter deltog i et forsøg med at have kalve og køer gående sammen i 2 mdr. Vi er i gang med at undersøge mulighederne for at have ko og kalv sammen i længere tid.
Om miljøet
Alle Naturmælks leverandører sår urter i kløvergræsmarken. Urterne giver en større mangfoldighed i græsmarken og er dermed med til at øge biodiversiteten. Derudover giver urterne et mere smageligt foder til køerne og vi mener også det kan smages i mælken.
Urterne indeholder æteriske olier og er rigepå mineraler og således med til at forsyne koen med det den har behov for, for at kunne producere sund og velsmagende mælk.
I urteblandingen indgår f.eks.:
- Bibernelle har et højt indhold af vitaminer og mineraler. Den trives godt på tør sandjord og har en speciel smag, som køerne også godt kan lide.
- Esparsette er en gammel foderplante som giver et fortrinligt foder. Kulturplanten er desværre stort set ikke brugt i dag, selvom den har mange gode egenskaber. Det er en bælgplante, dvs. den fikserer kvælstof fra atmosfæren, hvilken jo især er af betydning for økologiske landmænd. Derudover indeholder den mange mineraler og tanniner og er desuden god til at klare tørre perioder.
- Røllike har et højt indhold at forskellige mineraler, og bruges i øvrigt også af de biodynamiske leverandører til at fremstille et kompostpræparat.
- Cikorie er en flerårig urt, der i sit unge stadie ligner mælkebøtter på bladene. Rødderne går dybt, og er med til at forbedre jordstrukturen. De dybtgående rødder betyder ligeledes, at urten har et højt indhold af forskellige mineraler, ligesom det høje indhold af tanniner kan begrænse risikoen for trommesyge hos køerne. Blomsterne danner kurve i hvert bladhjørne, med blå blomsterblade.
- Kællingetand har et generelt højt niveau af mineraler.
- Kommen indeholder æteriske olier.
- Lucerne indeholder en lang række fibre og essentielle aminosyrer.
Den angivne ”bedst før dato” er den garanterede holdbarhed vi giver produktet under forudsætning af korrekt opbevaring.
Efter åbning er produktets holdbarhed blot også påvirket af kundens egen køkkenhygiejne, håndtering, opbevaring og brug, hvilket der er taget forbehold for når der angives holdbarhed efter åbning på 2-3 dage.
Hvis produktet dufter og smager fint, så er der ingen grund til bekymring og du kan roligt spise produktet selv ved opbevaring ud over 2-3 dage.
Jeg vil heller ikke være bekymret for at spise det efter ”bedst før” datoen, hvis ellers produktet ellers ser fint ud og dufter og smager fint.
Du kan læse mere om datomærkning og holdbarhed på FVSTs hjemmeside.
https://www.foedevarestyrelsen.dk/kampagner/TjekDatoen/Sider/default.aspx