TREHJERTET DYREVELFÆRD I KARTONERNE
Økomælk med noget på hjerte. Fra i dag er der tre statslige dyrevelfærdshjerter på både skummet, mini, let og sød fra Naturmælk og Øllingegaard. Tre ud af fire mælkeleverandører lever allerede op til kravene, og målet er at kunne levere trehjertede produkter til alle mejeriets kunder.
FAKTA: I 2017 introducerede det daværende Miljø- og Fødevareministerie et statsligt dyrevelfærdsmærke, som i første omgang kunne ses på kød fra gris. Læs mere om mærkningsordningen på bedre-dyrevelfaerd.dk.
Den gode historie
Økologi beskytter grundvandet
Ved at sige nej til sprøjtemidler og kunstgødning styrer den økologiske landmand udenom risikoen for at forurene grundvandet med kemiske stoffer. Dermed forurener økologer ikke det vand, der engang i fremtiden vil blive pumpet op som drikkevand.
Så meget grundvand bliver skånet for sprøjtemidler, når du vælger økologiske fødevarer:
1 liter mælk = 200 liter grundvand.
Økologi er rene varer uden sminke
Økologiske produkter har naturligt udseende, smag og holdbarhed – her er det nemlig kun tilladt at bruge 49 ud af de 379 tilsætningsstoffer, der findes.
Økologi bevarer en rig og ren natur
Naturen omkring de økologiske arealer er rigere og renere. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd bruger, og dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd.