Pieter Veltman
Lidt om Marejke og Pieter Veltmann.
Lidt nord for Brøns, på vej op mod Ribe, bor Marejke og Pieter og deres to sønner på adressen Galgevang 2. De stammer begge fra Holland; Pieter havde familie i Danmark, som han arbejdede for i perioder. Derved lærte han om forholdene i Danmark inden de overtog gården på Galgevang 2 tilbage i 2009. Nu hjælpes de begge ad med arbejdet på gården, og efter 10 år på gården var de klar til at levere deres første økologiske mælk til Naturmælk i 2019. Pieter så den økologiske driftsform, som en god mulighed for at udvikle gården. Han ville gerne levere sin mælk til et mindre mejeri og synes det er sjovt, når leverandørerne kender hinanden og landmanden selv har lidt mere fornemmelse med, hvad der sker med produkterne. Pieter kan se en fremtid i at producere flere afgrøder til salg, og så have lidt færre køer. Det giver god synergi mellem mælkeproduktion og planteproduktion.
Pieter og Marejke er ikke i tvivl om, hvorfor de blev økologer. Det har først og fremmest noget at gøre med at have køerne på græs. ”Det er sjovt at have køerne på græs, køerne skal æde græs; det er de skabt til. Sundhedsmæssigt er det godt for køerne, og så passer det godt i vores system, stald og det hele”, fortæller Pieter. ”Vi er økologer, fordi vi gerne vil gøre det godt, det er helt enkelt”.
Pieter synes, det er et svært spørgsmål. ”Vi skal i hvert fald arbejde så bæredygtigt som muligt; det er ikke op til mig at vælge, hvad der er bedst, det er op til forbrugerne, men vi skal se på, hvor vi kan forbedre bæredygtigheden. Vi kan blive lidt mere selvforsynende, vi har store græsmængder, som går godt i vores område. Vi bruger ingen kunstgødning, ingen pesticider, og det behøver man heller ikke. Med græsmarkerne udnytter vi, at man indlejrer organisk stof i jorden, og binder kulstof, og på den måde prøver vi at gøre vores del for at være bæredygtigt. Nogle gange har jeg lidt svært ved at forstå al den snak om koen og klimaet. Koen æder græs, det burde være enkelt, for sådan er koen skabt, hvorfor kan det være forkert? Vi er økologer, fordi vi gerne vil gøre det godt. Det er svært at forstå, det kan være så dårligt.” Pieter er inspireret af den holistiske dyrkningsform med opbygning af organisk stof i jorden, og arbejder på at overføre principperne på gården.
Det sker ikke så tit, men Pieter har oplevet at nogen synes, det er spild af jord.
Marejke og Pieter er stolte over, at det ser godt ud, når køerne går på græs, og de kan se at køerne trives og har det godt. Det er ikke målet at hive den sidste liter ud af koen. Målet er, at de skal have det godt. Det er det, vi arbejder vi efter, og det som vi er stolte over, fortæller de.
På gården arbejdes der aktivt med at skabe mere natur og gode betingelser for biodiversiteten. Lige nu plantes der læhegn, og der er etableret en sø. Der bliver også eksperimenteret med at etablere blomsterstriber.
”Stille og roligt bliver det bygget op, vi kan ikke gøre det hele på en gang. Det bliver lidt mere sjovt, med skov og træer”, fortæller Pieter.
Pieter og Marejke har afprøvet dem alle sammen, men yoghurt med 3,5% fedt, Høosten og kærnemælken er blandt favoritterne.
Galgevang 2, 6780 Skærbæk