Panna Cotta med mørk chokolade

Ca. 10 stk.

Ingredienser

1 l. Fløde 38%


100 g. Sukker


1 stang vanilje


300 g. Mørk chokolade gerne 70%


2 blade husblas

Husblas udblødes i koldt vand.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Halvdelen af fløden varmes sammen med sukker, vaniljekorn og selve stangen til lige under kogepunktet.
Gryden tages af varmen, udblødt husblas tilsættes og opløses i fløden under omrøring.
Derefter tilsættes hakket chokolade og rør til chokoladen er smeltet.
Når chokoladen er smeltet, sigt da panna cottaen over i en skål og bland den resterende fløde i under omrøring.
Stil skålen i køleskabet, det er vigtigt at der omrøres hver 10. Minut til panna cottaen begynder at sætte sig.
Når den er kølet så meget af, at vaniljekornene kan ses i hele massen og ikke falder til bunds, fordeles panna cottaen i glas og sættes på køl igen.
Kan med fordel serveres med årstidens frugt/bærkompot.