Foto: Jesper Tofft
Maj-gøgeurten: Den vilde orkidé
I tidligere tiders landbrug var der mange flere fugtige enge end vi ser i landskabet i dag. De blev i stort omfang afgræsset af kreaturer, heste og får, og der blev ikke gødsket mere end den naturlige gødning, som husdyrene efterlod. Det betød blomstrende enge i stort set alle lavbundsområder, og folk på landet kendte mange af blomsterne. Èn af de karakteristiske arter er gøgeurten, som er den mest udbredte af vore orkidéer i det åbne land. Den kræver dog helt specielle kemiske forhold i jordbunden, og en lang årrække med fortsat græsning for at trives. I dag er landbrugslandet langt mere intensivt dyrket, og der er nu ofte meget langt mellem majgøgeurterne. Dette gælder især i Vestjylland, men den kan stadig findes nogle steder. Et sådant sted er hos den økologiske landmand og leverandør til Naturmælk, Kristian Therkildsen i Åsted nordvest for Varde. Han driver et landbrug på ca. 300 ha, heraf en del på enge langs vandløb. Nogle steder ved Kvorup Bæk, som løber til Lydum Å, findes partier af eng med en meget fin og varieret flora med flere specielle blomsterarter, herunder som nævnt majgøgeurten samt kæruld, mælkeurt, trævlekrone, bukkeblad, eng-forglemmigej m.fl. Hvis gøgeurterne og de andre engblomster fortsat skal blomstre for de kommende generationer af mennesker og dyr ved de vestjyske vandløb, skal engene fortsat plejes med en ekstensiv afgræsning, og der må ikke ske tilførsel af ekstra gødning.
Fakta: Majgøgeurten (Dactylorhiza majalis) tilhører orkidéfamilien, og er som alle orkidé-arter fredede i Danmark. De mest udbredte orkidé-arter er tyndakset gøgeurt og især skovhullæbe, som begge gror i skove. På de åbne enge er maj- og kødfarvet gøgeurt de mest udbredte. De fleste andre orkidé-arter er mere eller mindre sjældne. Majgøgeurten er kendt fra hele landet, dog med den laveste forekomst i Nord- og Vestjylland. Den gror mest på afgræssede sollyse enge uden for mange næringsstoffer. Som navnet siger, kommer de rød-violette blomster frem i maj, og detil ind i juni. Bladene er grønne med mørke pletter. Majgøgeurten bliver 20-40 cm høj.
De fleste orkidéer kræver helt specielle jordbundsforhold for at kunne spire og gro. Deres rødder fungerer kun i samarbejde med nogle små jordboende svampe. Planterne sender massevis af bitte små frø ud, der spredes med luften, og siden kan ligge overalt. Men kun hvis jordbundens kemiske og næringsmæssige sammensætning er den helt rigtige, kan frøene spire. I princippet kan de ligge i jorden i mange år og vente på de rette forhold. Antallet af blomstrende planter på det enkelte sted kan variere en del fra år til år.
Tekst: Jesper Toft, Ravnhøj Consult, Naturrådgiver