Biodynamisk i Danmark i 65 år

De første forsøg med biodynamisk jordbrug begyndte få år efter en foredragsrække i 1924 af den østrigske åndsforsker Rudolf Steiner. I 1936 blev Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiftet på initiativ af en række godsejere, der søgte et alternativ til den nye dyrkningsmåde med kunstgødning.

I 1938 blev der etableret en biodynamisk forsøgsgård, som få år efter fik O. Elstrup Rasmussen som forsøgsleder og konsulent. I 35 år havde foreningen i O. Elstrup Rasmussen en konsulent, der med ildhu udførte forsøg, besøgte gårde, lavede præparater, skrev tidsskrift og dyrkningsanvisninger og underviste over hele landet. Han var om nogen den, der stod i spidsen for den biodynamiske – og dermed den økologiske – udvikling herhjemme. Efter hans død blev svenskeren Bo D. Pettersson konsulent for biodynamikere og mange økologer i Norden i 15 år. På sit laboratorium i Järna i Sverige lavede han kvalitetsundersøgelser med krystallisationsmetoden af afgrøderne og vejledte avlerne ud fra bl.a. disse undersøgelser.
Godsejerne opgav det biodynamiske, da kemien for alvor gav udbyttefremgang. Det blev husmænd og bønder, der i holdt fast på den helhedsforståelse, som den biodynamiske praksis bygger på. Det er også i disse kredse, at tanker og initiativer om social/rentefri økonomi, sund kost, naturmedicin, alternativ behandling, miljøarbejde og andre fornyende impulser har nogle af sine vigtigste rødder. Deres varer solgte de om muligt direkte til forbrugere og til de, dengang få, helsekostforretninger og kursussteder – og ellers som konventionelle.

De biodynamiske regler blev udformet i 1963. I 1985 blev den selvstændige kontrolinstans Demeterforbundet dannet. Den kontrollerer både landbrug, forarbejdningsvirksomheder og forretninger, der ønsker at bruge Demetermærket, som er et internationalt kontrolmærke for biodynamiske produkter.

Fra biodynamisk til økologisk

I årtier var den biodynamiske metode den eneste formulerede i Danmark. Det var biodynamikerne, der havde erfaringer, netværk, konsulent, forsøgsarbejde, internationale kontakter og tidsskrift. Det var derfor nærliggende at være medlem af den biodynamiske forening, hvis man ønskede en giftfri drift – det være sig landbrug, gartneri eller have. En del var dog mere biodynamikere af navn end af gavn. De delte ikke det åndelige livssyn og brugte præparaterne rent metodemæssigt, eller slet ikke. Da økologien blev formuleret som en rent naturvidenskabeligt baseret jordbrugsmetode i 70´erne, følte mange sig mere hjemme dér end i det biodynamiske, og antallet af biodynamiske avlere faldt fra ca. 100 i 1955 til 40 i 2000.
Da LØJ blev stiftet i 1981, blev det til begyndelsen på en succesfuld periode for det “giftfrie jordbrug” i Danmark. Nye folk med engagement og/eller faglige kompetencer gav økologiens et stort løft, og landmænd og forbrugere kan bedre forbinde sig med et landbrug uden spirituelt indhold.
Biodynamiske avlere var initiativtagere til den første lovgivning med støtteordninger for økologisk jordbrug, og på både praktiske og organisatoriske områder var og er der et godt samarbejde mellem økologer og biodynamikere.

Siden 80´erne har det biodynamiske jordbrug stået i skyggen af den økologiske fremgang. Det har givet anledning til frustrationer, men også til koncentration om de biodynamiske kerneemner. Blandt dem er arbejdet med præparaterne og en ny foreningsstruktur med større vægt på fælles studiearbejde om det levende i naturen og landbruget.

Der bliver i dag dyrket biodynamisk i ca. 50 lande verden over, og biodynamikere i Danmark er med i et aktivt samarbejde om uddannelse, forskning, regeludvikling og personlige kontakter.

Fra økologisk til biodynamisk

Overalt i verden, hvor det naturvidenskabelige, materialistiske livssyn dominerer, har det biodynamiske landbrug sværere vilkår end det økologiske. Men i de seneste 3-4 år er der en stigende interesse hos økologer, forbrugere og ernæringsvejledere for den antroposofisk/biodynamiske forståelse af de levende processer og den kvalitet de skaber. I takt med den øgede industrialisering – også af den økologiske produktion – og den generelle forringelse af fødevarerne stiger også behovet for andre kriterier for kvalitet end vægt, udseende og lav pris. Samtidig oplever stadig flere mennesker, at “der er mere mellem himmel og jord”. Det biodynamiske grundlag svarer mere til denne oplevelse end en ensidig måle-veje-holdning.

Økologer, der lægger om til biodynamisk drift, oplever, at den på de fleste områder svarer til den økologiske praksis. Men også at det er en helt anden måde at tænke og forstå processerne på. Omlægningen fra konventionel til økologisk er for de fleste lettere end fra økologisk til biodynamisk. Det er en personlig udfordring, som flere økologer nu tager op.

Biodynamisk produktion

Demeter-produkter er ikke alene økologiske – de er dyrket med biodynamiske metoder og præparater, der styrker deres sundhed og ernæringskvalitet. Biodynamisk dyrkning gør også afgrøderne bedre som foder for gårdens husdyr, så de både kan producere en sund gødning til jorden og give mælk, æg og kød af høj ernæringsmæssig kvalitet til forbrugerne.

Biodynamiske landmænd har en klar holdning til hvad kvalitet er – det er derfor de dyrker biodynamisk. For dem er det først god kvalitet når produkterne både er velsmagende og giver sunde næringsstoffer til kroppen og har en indre balance og modenhed, der gør at de også giver næring til menneskers sjælelige og åndelige udvikling.

Kvaliteten kan både smages, mærkes og testes

Der ligger 80 års praktiske erfaringer og omfattende forskning bag de biodynamiske produkters kvalitet. Med de særligt følsomme målemetoder, biokrystallisations- og stigbilledmetoderne, kan man vise deres livskraft og indre balance. Resultaterne viser, at de biodynamiske fødevarer generelt har en bedre indre kvalitet end produkter fra andre dyrkningsmetoder. Det skyldes bl.a. brugen af de biodynamiske præparater til kompost og afgrøder. De styrker planternes evne til at optage sollys og næringsstoffer på en sund måde. Det giver afgrøderne en bedre jordforbindelse: biodynamisk dyrkning giver en mere frugtbar jord og er den mest bæredygtige måde at dyrke fødevarer på. Det bekræfter videnskabelige undersøgelser. For brugere af biodynamiske levnedsmidler er det nok mere vigtigt, at de har gode erfaringer med Demeter-produkternes virkning på krop og sjæl.

Regler og kontrol

Biodynamiske Demeter-avlere skal opfylde strenger krav end økologer og bliver kontrolleret af både Plantedirektoratet og Demeter-forbundet. Hvis en landmand sælger sine produkter som biodynamiske, skal de opfylde statens økologiregler, idet betegnelsen “bio” og “biodynamisk” ifølge økologireglerne er omfattet af begrebet økologisk dyrkning. Hvis han/hun vil sælge sine produkter med Demeter-mærket, skal de desuden opfylde Demeter-reglerne.
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har udarbejdet et sæt Demeter-regler, der gælder for godkendt biodynamisk drift og forarbejdning. Disse regler bliver løbende justeret i samarbejde med biodynamiske foreninger i andre lande i sammenslutningen Demeter International.

Herhjemme bliver landbrug, der ønsker at være tilsluttet reglerne, kontrolleret af Demeterforbundet i Danmark. Demeter-godkendte bedrifter kan markedsføre deres produkter med de to Demeter-mærker: blomsten og handelsmærket. Kontrollen omfatter også grossister, forarbejdningsvirksomheder og forretninger.

De væsentlige forskelle på Demeter- og økologireglerne:

• En bedrift skal have et dyrehold (overvejende drøvtyggere) eller indgå i et fast samarbejde med et biodynamisk husdyrbrug.
• De biodynamiske markpræparater skal anvendes til hver afgrøde hvert år
• Kvæg må ikke afhornes og indkøbt kvæg må ikke være afhornet.
• Alt foder skal være biodynamisk eller økologisk efter nærmere angivelser
• Gødning skal tilsættes de boodynamiske kompostpræparater
• Der må generelt højst tilføres gødning med 112 kg N7ha. pr. år i gennemsnit
• Tilførslen af indkøbt gødning må ikke overstige 50 kg N/ha
• Der må ikke anvendes CMS-hybride sorter (GMO-lignende fremstilling)
• Rækkedampning mod ukrudt er forbudt

UVC-lys må ikke anvendes til bestråling af planter (mod svamp og skimmel)

Nanoteknologiske stoffer må ikke anvendes

Vedr. forarbejdning bl. a.:

Der må ikke anvendes nitrit eller nitrat i Demeter-produkter

Mikrobølger må ikke anvendes

Homogenisering og UHT-behandling af mælkeprodukter er ikke tilladt

Safter skal være pressesafter og må ikke laves af koncentrater og vand

Korn må ikke formales i hammermøller

Læs mere om biodynamisk produktion på:

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
I foreningen arbejder vi for at styrke udviklingen af det biodynamiske jordbrug i Danmark ved at oplyse om baggrund og praksis for den biodynamiske dyrkningsform. Vi medvirke til at skabe dialog mellem alle led fra bonde til kunde gennem temamøder, kurser, studieture og udstillinger for fagfolk og forbrugere.

www.biodynamisk.dk

Demeterforbundet
Økologisk Landsforening er et i dansk sammenhæng enestående fællesskab for landmænd, virksomheder og forbrugere. Vi er samlet om at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer i overensstemmelse med foreningens værdigrundlag.

Demeterforbundet