Kartoffel puder med revet Græsrod

4 Personer

Ingredienser

300 g. Kogte Kartofler


150 g. Skalotteløg


20 g. Smør


3 spsk. Hakket persille


2 spsk. Hakket basilikum


1 tsk. Urtesalt


1 tsk. Dijon sennep


2 spsk. Fløde


150 g. Revet Græsrod


1 pk. Butterdej (6 plader)


1 æggeblomme


Butterdejspladerne lægges til optøning.
Løgene pilles og skæres i tynde skiver.
Smør smeltes på en pande ved middel varme og løgene sauteres af herpå.
Kartoflerne skæres i små tern og steger med til sidst sammen med løgene.
Sautéen tages af varmen og afkøler.
Persille og basilikum skylles og hakkes fint.
Fløde, urtesalt og Dijon sennep blandes og tilsættes sautéen sammen med de hakkede krydderurter og groft revet Græsrod og det hele vendes godt rundt.
Butterdejen rulles let ud og pensles hele vejen rundt i kanten med æggeblomme.
Fyldet kommes i miden af pladen og butterdejen foldes sammen til en rektangulær pude og kanten trykkes sammen med en gaffel, i toppen af puden laves nogle små snit. -processen gentages med alle 6 plader.
Puderne sættes på en bageplade med bagepapir og pensles omhyggeligt med æggeblomme.
Bages i ca. 18 min. Ved 200 grader til de er gyldne.

Her er anvendt en rest kogte kartofler fra dagen før for at mindske madspild.
Rå kartofler kan også bruges, så skal de bare steges lidt længere, så man starter med at stege tern af rå kartoffel på panden før løgene kommer på.