Foto: Forlaget Crex v./ Bo L. Christiansen
Kærsangeren: Lille fugl, stor stemme
Kærsangeren er mange steder i vort land én af de mest udbredte småfugle i agerlandet. Men samtidig er den også meget skjult levende, og holder sig godt dækket i høj, vild vegetation med tidsler, brændenælder, vild kørvel, dueurt samt lave buske af f.eks. pil og brombær. Om end den er lille og brun, og dermed uanseelig som de fleste andre små sangfugle, har den en kraftig og meget varieret sang, som kan høres både nat og dag. Sangen rummer ofte snerrende elementer, og den kan efterligne en række andre fugles stemmer. Man kan altid diskutere om fuglestemmer er smukke eller ej, men kærsangeren er i hvert fald en af de dygtigste i form af variation og efterligninger. Hos Naturmælk-producent Johannes Hjort Nielsen fra Rinkenæs ved Flensborg Fjord ses og høres adskillige kærsangere om sommeren. Jernbanelinjen Tinglev-Sønderborg går gennem hans marker, og netop langs jernbanens skråninger ses disse bevoksninger af godt en meter høje urter og brombær. Og her kan kærsangerne lide at opholde sig. Først på sommeren synger hannen lystigt, og siden – når der kommer unger – ses de gamle fugle flyve af sted langs jernbanen for at finde føde og forsvare territoriet. På en strækning på 150 meter, blev der således set 3-4 par. Og disse fugle kan sagtens leve med toget så tæt på. Tænk, at de ruger i kun 1 meters afstand fra skinnerne og toget, der suser forbi med 100 km i timen! Det generer dem tilsyneladende slet ikke, og er endnu et tegn på, at mange vilde dyr og fugle kan tilpasse sig bygninger og infrastruktur. Der er dog næppe tvivl om, at en del fugle bliver ramt af toget, sikkert især unger, som netop har forladt reden.
Fakta: Kærsangeren (Acrocephalus palustris) er en lille brun fugl på 12,5 cm længde og med en lys øjenstribe. Den ligner til forveksling sin nære slægtning, rørsangeren, men stemmerne er helt forskellige. Kærsangeren er en trækfugl, som tilbringer vinteren i Afrika syd for Sahara. Den er blandt de senest ankomne trækfugle til Nordeuropa om foråret, hvor vi ofte skal hen i slutningen af maj før vi kan høre den første kærsanger. Og allerede i slutningen af august drager kærsangeren sydpå igen. I den mellemliggende periode opholder den sig i sit territorium af høje urter og lave buske, gerne på fugtige steder som grøfter og fugtige enge. Reden anlægges nær jorden og der lægges 4-5 æg, ofte i to kuld. Ungerne forlader reden efter ca. 12 dage, hvor de dog kun kan baske lidt af sted. Efter yderligere en uge kan de flyve godt.
Tekst: Jesper Toft, Ravnhøj Consult, Naturrådgiver