Ingelise & Thomas Helle:

”Kærhave

Vi byttede i 1980 parcelhuset i Tjæreborg ud med mine forældres gård i Allerup, tæt på Vadehavet og Nationalparken ,hvor halvdelen af vores jord ligger. Vi restaurerede og renoverede både ude som inde. Der blev plads til 45 -50 køer med opdræt samt opkøbt jord fra flere små landbrug. Alt imens drengene Søren og Anders, født i 79 og 82, voksede op. Ingelise arbejdede deltid som blomsterdekoratør ,indtil vi i 92 fik en efternøler, Signe. Efter forældreorlov begyndte Ingelise at studere og blev i 2002 ergoterapeut. Det var hektiske år.

Vi var i det små blevet skabs-økologer og eksperimenterede og skar mere og mere ned på alt, hvad der havde med gift og kunstgødning at gøre, både ude og inde. Da vi i 90´erne skulle have mælkekvote og braklægge jord , fordi man producerede for mange fødevarer, samt fandt pesticider og nitrat i grundvandet; tog vi stilling og fulgte vore holdninger. Hvilket resulterede i at vi i 1998 lagde om til økologisk landbrug. Der blev i 2000 bygget nye driftsbygninger, der lever op til de økologiske krav. Vi har altid ønsket at levere mælk til et udelukkende økologisk mejeri ,hvor den enkelte har indflydelse, dette ønske gik omsider i opfyldelse fra den 1. januar 2012. Der er i dag 100 køer samt opdræt. Vi driver 115 ha, har samarbejdsaftale med 2 andre landmænd.Siden Signe er vokset op er der også kommet 6 islandske heste til, som vi alle tre er glade for. Signe rider opvisninger og er guide på Ribe Vikingecenter . Desuden har vi to elever ansat som medhjælpere i den daglige drift.

Allerupvej 22 6731 Tjæreborg