Cremet jordskokke suppe med purløg og ristede hasselnødder

Ca. 4 personer

Ingredienser

500 g jordskokker


1 løg


1 fed hvidløg


20 gr. Smør


3 kviste timian


1 liter hønsebouillon


2 dl. Creme frisk 9% fra Naturmælk


Salt


friskkværnet peber


Skal og saft af 1 citron


50 gr. Hasselnødde (ristes på en tør pande)


½ bundt purløg

Skræl jordskokkerne.
Skær jordskokkerne i grove tern.
Pil løg og hvidløg og skær også dem i grove tern.
Sauter jordskokkerne let i en gryde med smør sammen med løg, hvidløg og timiankviste – sauter i et par min, uden at grøntsagerne tager farve.
Tilsæt bouillon og lad jordskokkerne koge i ca. 20 min til de er møre.
Hak og rist hasselnøddekernerne ved middelvarme.
Purløg snittes fint.
Tag jordskokkesuppen af varmen og blend den glat med en stavblender.
Creme fraiche tilsættes og suppen blendes igen.
Smag suppen til med salt, peber og citronsaft og evt. Lidt fintrevet citronskal. Hvis du tilsætter jordskokkesuppen salt tidligere i processen, inden jordskokkerne er kogt helt møre, kan suppen være svær at blende helt glat.
Server din jordskokkesuppe i dybe tallerkner med purløg og hasselnødder samt godt brød og smør.