Foto: Scanbird

Hvepsevågen er en ret stor, men ikke særlig kendt rovfugl. Den ligner musvågen meget, og kun kendere kan se forskel. Den har mindre hoved, men længere hale og vinger end musvågen. Vingefanget går op til 135 cm.  Den er samtidigt betydelig sjældnere end musvåge, og lever også mere skjult. Måske pga. dens diskrete levevis blev den i i ældre fuglelitteratur opfattet som ”mystisk”. Som navnet antyder lever den for en stor del af hvepse og humlebier, hvis boer den graves ud af jorden. Larver og pupper ædes på stedet eller transporteres til reden, som altid er i skov. Hvepsene kan ikke stikke fuglen pga. specielle fjer ved øje og næb. Udover hvepse og bier spiser den bl.a. mus, frøer, orme og småfugle – især i forsommeren, når der ikke er så mange insekter endnu.

Hvepsevågen kan således kun leve i områder med mange insekter. Det er typisk afvekslende landskaber med skove, krat, enge, moser og småsøer. I skove er lysninger vigtige områder for hvepsevågens fødesøgning. Netop i sådanne områder er der oftest flest insekter og padder, som tilsammen udgør størstedelen af føden. På flere landejendomme tilknyttet Naturmælk kan hvepsevågens ses. Der er næppe tvivl om det faktum, at der ikke sprøjtes på de økologisk marker og langs hegnene er med til at fremme mængden af insekter, herunder hvepse og bier. Hos Naturmælk-producent Rud Bruun ved Holsted lever der hvepsevåger i naboskovene, og de finder en del af deres føde på Ruds marker og enge. I solrigt vejr med god termik kan man med held se hvepsevågerne kredse rundt oppe over bakkerne, mens den i gråt og fugtigt vejr afsøger jorden for fødeemner i lav søgeflugt eller siddende i træer og buske, ofte lavt så den kan se hvepse og bier flyve til deres bo.

Fakta:Hvepsevågen (Pernis apivorus) er en stor, musvågelignende rovfugl, som tilbringer vinteren i Afrika. Den ankommer til Nordeuropa i maj og trækker allerede bort fra slutningen af august og i september. De voksne fugle trækker først, og fra midt i september følger ungerne efter. Især i den østlige del af landet, f.eks. Lolland-Falster, kan man i sensommer og tidligt efterår se større grupper af trækkende hvepsevåger, som inkluderer mange svenske fugle. De 2 æg lægges i en rede bygget i et højt træ i skoven, og ruges i 30-35 dage af begge forældre. Herefter har forældrene travlt med at skaffe føde, som udgøres af insekter og smådyr. Normalt er ungerne først flyvedygtige i august. Hvepsevågens findes spredt over det meste af Danmark, dog mere fåtalligt i VestJylland.

Tekst: Jesper Toft, Ravnhøj Consult, Naturrådgiver