Foto: Klaus Dichmann

Hare

Haren er et af de mest velkendte dyr fra landet, og den indgår i utallige historier og eventyr i vores kultur, ja, tænk også på påskeharen. Selvom haren de fleste steder stadig er et almindeligt syn, var der langt flere tidligere. I 1960’erne skød jægere ofte 20-30 harer på en dags jagt, mens resultaterne i dag som oftest ligger langt under. Haren trivedes i det mere gammeldags landbrugslandskab med små marker og mange forskellige afgrøder, herunder mange vedvarende græsmarker. I dag, hvor markerne bliver stadig større for at sikre en rentabel drift, og hvor kreaturer i mange tilfælde er på stald hele året, har haren ikke nær så gode muligheder for at finde føde. En stor del af dens føde består af de vilde planter på marken – altså ukrudtet. Og det bliver der også mindre af pga. sprøjtning. Og for haren er det meget vigtigt at kunne se sig omkring for at holde udkig efter fjender som ræven, og derfor opholder den sig helst ikke i afgrøder som korn, raps og majs, når disse bliver høje. Men på de økologiske kvægbrug med meget varieret flora på marker og langs grøfter og hegn, er vegetationen pga. de græssende dyr lav, og her lever der mange harer. .

Fakta: Haren (Lepus europaeus) er udbredt i hele Europa mod nord til Danmark og den sydlige halvdel af Sverige. Nord herfor afløses den af sneharen. Den er 55-70 cm lang og vejer som voksen ca. 4 kg. Lever i det åbne land, og foretrækker ofte ekstensivt græsland, men tager også ophold i skove tæt på skovbrynet. Den lever mest af græs og urter, men spiser også bark fra træer og buske, især om vinteren. Parrringstiden begynder allerede i januar-februar, og i det tidlige forår – ca. marts måned – fødes det første af omkring 3 kuld. De næste to kuld fødes typisk i maj og juli. Ungerne gemmer sig i vegetationen, og når de er omkring en måned gamle får de ikke længere mælk ved moderen, og må klare sig selv. Haren må jages fra d. 1. oktober til d. 15. december. Der skydes nu 50.-60.000 harer om året, mens tallet omkring 1960 lå på ca. 400.000, et tydeligt tegn på tilbagegangen.

Tekst: Jesper Toft, Ravnhøj Consult, Naturrådgiver