De økologiske mejerier omfatter både Øllingegaard og Naturmælk i Sønderjylland. De 36 leverandører fordelt på Sjælland, Fyn, Vest- og Sønderjylland mødes 3 gange om året på en af deres gårdene. I de klima-biodiversitetsmøder er der fokus på fællesskab og indsigt i klimatjek og hvilken klimareducerende tiltag der bringer leverandører videre henimod målene mhp. bl.a reduktion af udledningen. Leverandørerne henter inspiration fra hinanden og udvikle fælles viden om klimatjek og biodiversitet på gårdene.  Nogle har etableret biogas eller vindmøller, og andre har skabt nye biotoper med søer, stenbunker eller blomsterstribe. Men også en forbedring på områder som  foder- og proteineffektivitet, holdbare køer og større selvforsyning,  bidrager til en bedre klima og biodiversitet. Den viden og de erfaringer bliver brugt til at nå en funktionel biodiversitet. Alle bidrag fra enhver leverandør er godt –  og bidrager til forskellige forbedringer omkring klima og biodiversitet. Og med de forskellige klimareducerende initiativer, og forbedring, og etablering af biotoper,  viser de 39 leverandører, fra de økologiske mejerier, deres positive indsats til aktive forbedringer på områderne.

Klima indsats og biotoper

Leverandører til Naturmælk foretager hvert år et klimatjek, hvor de indberetter en CO2-balance for deres bedrift. Tallene bliver valideret og giver dermed et korrekt indblik i gårdens CO2-aftryk. For et par år siden lavede alle landmænd i Naturmælk også en klimabehandlingsplan. I en klimabehandlingsplan kan man se, hvilken klimapåvirkning de forskellige aktiviteter på en gård har, og man kan beregne alternative tiltag. For eksempel kan man ved optimering af produktionen og ydelsen samt ved at dyrke deres eget foder mindske klimabelastningen. Alle vores landmænd bruger grøn strøm, og nogle har deres egne vindmøller og biogasanlæg. De fleste landmænd genanvender varme fra køletanken og stalden og har skiftet lysstofrør ud med LED-lys. Ved staldmøder henter de inspiration fra hinanden. Leverandørerne til Naturmælk iværksætter hvert år nye klimatiltag. Det kan være forskellige ting. I denne lagkage kan du se, hvor mange % af leverandørerne der implementerer de forskellige tiltag.

Biotoper

På vores gårde kan man finde mange forskellige biotoper. Nogle af gårdene ligger tæt på vandet og har strandenge eller vådområder. Andre er beliggende i et område med mange skove, skrænter og engarealer. Vores landmænd anlægger hvert år en ny biotop. Det kan være små biotoper som blomsterbrak, sten- eller grenhegn og insekthoteller. Nogle landmænd planter en ny skov, dyrker regenerativt landbrug eller anlægger søer og vandhuller. På et landbrug finder man alle slags biotoper med en stor biodiversitet. Alle Naturmælks gårde sår urter i deres marker og har bistader. Disse bier producerer økologisk honning. Naturen er i høj grad integreret på vores gårde. I denne lagkage kan man se, hvilke biotoper eller tiltag Naturmælks leverandører har iværksat.

3 hjerter og dyrenes beskyttelse

Alle vores landmænd er godkendt til at have 3-hjerte-mærket. Dette betyder, at køerne har mere motionsareal i stalden. Nogle af vores leverandører etablerer også et ekstra motionsareal ved siden af stalden i vintermånederne. Køerne kan også gå ud om vinteren; dette bestemmer de faktisk selv. En 3-hjerte-gård giver småkalvene mælk i 12 uger, og kalvene bliver mindst 24 timer efter fødslen hos deres mor. Alle køer og kvier er ude på græs fra maj til november.