Hømælk

Flere af Naturmælks leverandører er begyndt at producere hømælk.

En mere præcis betegnelse er dog: Ensilagefri fodring. Dvs. at de mælkeproducerende køer ikke får ensilage.

Ensilage er et surt produkt men hø er neutralt, hvilket betyder at koens vom får en højere pH-værdi, som er sundhedsfremmende for koen. Forsøg har vist at også mælken får en højere pH-værdi.

For at kunne være i stand til at producere hø nok af den bedste kvalitet til at kunne fodre køerne hele vinteren, har leverandørerne investeret i et såkaldt høtørringsanlæg efter østrigsk model. Der findes 2 forskellige tørreanlæg, et rundballeanlæg og et anlæg til tørring af hø i store kasser. Høet bliver slået på marken, vendt et par gange, kørt hjem på anlægget og færdigtørres med store blæsere.

På mejeriet bliver hømælken brugt til at fremstille høost, som bla. har vundet årets Gourmetpris 2007.

Produktion af hømælk

Formål
At producere mælk som opfylder Naturmælks vision: At producere markedets sundeste mælk med store smagsoplevelser.

Definition af hømælk
Mælk fra køer, som ikke er fodret med nogen form for ensileret foder (ensilagefri fodring). Den overvejende del af grovfoderet (>60% af det samlede tørstofoptag) skal om vinteren udgøres af mark-, eng- eller ladetørret hø. Om sommeren udgøres størstedelen af foderet af frisk kløvergræs (afgræsning) med hø efter ædelyst, min. 3 kg. pr. dag. Fabrikstørret hø (grønhø eller grønpiller) må kun udgøre en mindre andel (<30%) af tørstofoptaget.

Tilladte fodermidler
Mark-, eng- eller ladetørret hø af kløvergræs (gerne indeholdende urter), lucerne, urter, grønkorn og andre grønne foderafgrøder som egner sig til tørring som f.eks. snittet majs- eller byg- ærtehelsæd.

dertil må fodres med:
• Kraftfoderblandinger
• Korn og bælgsæd
• Olieholdige frø og biprodukter heraf skrå, soya, hørfrø, rapsfrø
• Rodfrugter (roer, gulerødder m.fl.) Rodfrugterne bør være vaskede af hensyn til at undgå sporer i mælken
• Tørret kolbemajs eller majs høstet ved modenhed og nedtørret
• Melasse
• Korn fra gastæt silo, hvor der ikke har foregået en anaerob proces (tilsætning af CO2)

Forbudte fodermidler er:

Ensileret grovfoder af enhver art, dvs. foder, som har været udsat for anaerobe (iltfrie) forhold, dvs.:
• Græs-eller majsensilage
• Wraphø
• Crimpet ensileret korn eller majs
• Korn, der har lagret i gastæt silo, hvor der har foregået en anaerob proces
• Biprodukter fra bryggerier, spritfabrikker og saftproduktion, da disse kan indeholde gærsvampe

Kalve, ungdyr og goldkøer

Kalve, ungdyr og goldkøer kan fodres med ensileret foder. Man bør dog være opmærksom på, at undgå spredningen af clostride sporer til de malkende køer. Ved foderskift fra ensilage til høfodring, skal der gå minimum 14 dage inden mælken kan betegnes som hømælk.

 

MÆLK:

Nu blander mælken sig i debatten!

Er der ikke snakket nok om mælk? Har vi brug for flere synspunkter på det emne?

Ja, det synes vi, at vi har, og derfor lancerer vi fra Mejeriforeningen nu vores eget site med facts, nyheder og meninger om mælk.

http://www.maelken.dk/

 
  MFF tager initiativ til og koordinerer grundlagsskabende mejeriforskningsprojekter i tæt samspil mellem ­mejeriindustrien og universitetsverdenen.
Projekterne er med til at skabe rammen for den forskningsbaserede innovation, der finder sted i mejerivirksomhederne.
MFF’s forskning fokuserer på tre hovedområder:

  • Teknologi
  • Mikrobiologi
  • Sundhed og ernæring

Læs de igangværende projekter indenfor ovenstående 3 områder.

http://www.ddrf.dk/