KO KALV

Hvert forår begynder en særlig tid på gården, når de første kalve bliver født. Hos Niels starter kælvningssæson omkring den 15. april og varer cirka to måneder, og i år forventer han omkring 55 kalve.

”For os er det vigtigt, at kalvene får en rolig og naturlig start på livet. Derfor bliver kalven sammen med sin egen mor det første døgn, hvor den får den livsvigtige råmælk. Råmælken er fyldt med næring og antistoffer, som styrker kalvens immunforsvar og giver den de bedste forudsætninger for at vokse sig sund og stærk.”  siger Niels.

Og Niels fortsætter: ”Efter det første døgn flytter kalvene sammen med nogle særlige køer, som vi kalder ammetanter. Hver ammetante tager sig af to til tre kalve, som hun giver mælk til en af kalvene kan være hendes egen. Kalvene går sammen med deres ammetanter i omkring 3,5 måned.”

Når køerne er ammetanter, har de kun én opgave – at tage sig af kalvene. De bliver derfor ikke malket i denne periode. I stedet går køer og kalve sammen ude på marken, hvor kalvene kan drikke mælk direkte fra koen, blive slikket og opleve den tætte kontakt mellem ko og kalv. Den kontakt er vigtig for kalvens trivsel og udvikling, og den er en naturlig del af livet som kalv.

De første fem dage efter kalvene er flyttet til ammetanterne er særligt vigtige. Her hjælper landmanden med at sikre, at alle kalve finder deres ammetante, og at båndet mellem dem bliver skabt. Samtidig holder vi øje med, at alle kalve får den mælk, de har brug for.

Når køer og kalve har fundet hinanden, kommer de ud på marken sammen, hvor de går frit side om side. Her bliver de sammen, indtil kalvene er omkring 3,5 måned gamle.

Niels beskriver så fint : ”For os handler det om at give kalvene tid, omsorg og en så naturlig opvækst som muligt – fordi sunde og trygge kalve er grundlaget for sunde køer”.

Hvert år begynder en særlig tid på gården hos Katrine og Frederik, når kælvningssæsonen går i gang. Hos dem starter den sidst i juli og varer omkring ni uger, frem til cirka uge 40. I denne periode bliver langt de fleste kalve født, og hvis enkelte køer ikke når at få kalv i den periode, får de en ny mulighed senere på året i en såkaldt opsamlingsrunde.

”For os er det vigtigt, at kalvene får en rolig og naturlig start på livet. Derfor går kalven sammen med sin egen mor de første mindst to døgn – nogle gange helt op til tre. I den tid får kalven den livsvigtige råmælk, som er fyldt med næring og antistoffer, der styrker kalvens immunforsvar og giver den en god start på livet,” fortæller Frederik.

Efter de første dage bliver kalvene sat sammen med deres mor eller en ammetante. Hver ko tager sig i gennemsnit af omkring 2,2 kalve. Nogle køer – især dem der lige har kælvet – kan have mælk nok til tre eller fire kalve, mens de fleste typisk passer to til tre kalve.

Frederik forklarer: ”Når vi starter med de yngste kalve og ammetanter, går de på små marker. Her er der kun to til tre køer og deres kalve sammen. Det giver kalvene ro til at lære både hinanden og omgivelserne at kende.”

Når kalvene er omkring halvanden måned gamle og har lært at finde rundt, kende hegnet og bevæge sig ind og ud af marken, bliver flokken samlet på større marker. Her går typisk 12–13 køer sammen med omkring 20 kalve.

Når kalvene går sammen med køerne på marken, begynder de også tidligere at smage på græsset. Det er en vigtig del af deres udvikling.

”Det er faktisk godt, at kalvene begynder at æde lidt græs tidligt,” forklarer Frederik. ”Når de langsomt vænner sig til græsset, bliver de også mere modstandsdygtige over for de parasitter, der naturligt findes i græsset.”

På den måde vokser kalvene op tæt på køerne og i et roligt tempo, hvor de både lærer at drikke mælk, udforske marken og gradvist vænne sig til livet som græssende dyr.

På Kroghsminde begynder kalvens liv tæt på sin mor. Når en kalv bliver født, bliver den hos koen i de første uger af sit liv. Her kan den drikke mælk direkte fra sin mor og få en god og naturlig start. Den første tid giver kalven ro til at finde sig til rette og vokse i sit eget tempo.

I denne periode udvikler kalven sig hurtigt. Den opholder sig sammen med koen og vender tilbage til hende for at drikke mælk, når den har behov for det. Mælken giver kalven den næring, den har brug for i den tidlige del af livet, og giver en god start på et godt kalveliv. Kalven ikke blot lærer at drikke mælk, men følger sin mor til foderbordet, hvor kalven på naturlig vis bliver interesseret i hvad koen spiser. Om vinteren er det mest ensilage og om sommeren frisk græs på marken.

Når kalvene er blevet lidt større, går de sammen med deres mor eller en såkaldt ammetante. En ammetante er en ko der er god til at passe kalve og  som tit giver mælk til flere kalve. Typisk går to til tre kalve sammen hos den samme ammetante, hvor de fortsætter deres opvækst og samtidig er sammen med andre kalve. Kalvene er meget sociale og nyder samværet med andre kalve

Kalvene kan drikke så meget mælk, de vil, og de drikker typisk mellem 10–15 liter om dagen, afhængigt af alder og størrelse. Den store mængde mælk giver dem gode forudsætninger for at vokse og udvikle sig.

Kalvene bliver hos ammetanten, indtil de er omkring tre til fire måneder gamle. På den måde får de en god ernæring i den første del af livet og en blid og naturlig fravænning.  Koen er en god lærermester eller måske er kalvene blot nysgerrige og følger og gør ligesom koen. Det betyder at kalvene tidlig lærer at spise andet end mælk, og dermed udvikler deres maver til bl.a. at kunne omdanne græs til god næring, så de hurtig vokser sig store og stærke.

Det er fra denne gård vores Delemælk kommer.

De nyfødte kalve går sammen med deres mor i de første par uger af deres levetid. Herefter går 2-3 kalve sammen med enten deres mor eller en såkaldt ammetante, der giver dem al den mælk, de kan drikke, indtil de er 3-4 måneder gamle.  

Den mælk, kalvene ikke drikker, indvejes på mejeriet og havner i denne karton. Vi har kaldt den Delemælk for at fortælle, at mælken bliver delt mellem kalven og dig. Men på kalvens betingelser. Den drikker først. Du får resten.

Mælken er mærket med 3 dyrevelfærdshjerter og Dyrenes Beskyttelse.

Det naturlige liv hos ko og kalv på Svanholm Gods

På Svanholm arbejder vi for en naturlig mælkeproduktion med den højest mulige dyrevelfærd. Det betyder blandt andet, at ko og kalv går sammen døgnet rundt. Selvom de har fri adgang til at følge med flokken ind til malkning, vælger de ofte det frie liv på marken – især i det gode vejr, som vi nød godt af sidste år, hvor de var ude både dag og nat.

Vi benytter os af sæsonkælving, hvilket betyder, at alle vores køer kælver i foråret, så ko og kalv kan komme ud på marken, når græssets vækst og kvalitet er på sit højeste. Sæsonen er koncentreret over tre måneder med start i slutningen af april. Her fødes der mellem 80 og 120 kalve, som får masser af omsorg og mælk, hvilket skaber både sundere kalve og en mere harmonisk flok.

For at optimere dyrenes trivsel benytter vi holistisk afgræsning. Her flyttes flokken hyppigt mellem mindre arealer, hvilket efterligner naturens egne mønstre. Det sikrer, at køerne altid har adgang til det mest friske og næringsrige græs, samtidig med at det reducerer risikoen for parasitter betydeligt. Denne metode giver køerne mere ro og tid til hvile, hvilket styrker deres immunforsvar og sikrer en sund, stærk besætning i tæt pagt med naturen.