En høj selvforsyningsgrad fra vores økologiske landmænd har en positiv påvirkning af klimabelastning. Ved at forsyne sig selv på en gård er der brug for mindre input udefra. Alt hvad men skal indkøbe, og dermed transporteres koster mere energi og er derfor mere klimabelastende. Det har vist sig at det kan læsse gør at producere mælk med foder uden soja.
Vores landmænd producerer i høj grad selv deres grovfoder, kraftfoder og halm. Der er ikke brug for lang transporter fra foder til gården og heller ikke importen fra udlandet. Naturmælks landmænd fodrer uden importeret soja. Køerne bliv fodret i sted for med hjemmedyrket hestebønner, ærter eller lupiner. De bælgfrugter er rige på protein og fikserer kvælstof i rødderne. Kvælstof bliver omsat i jorden og kan komme til gavn for det afgrøder efter. Sådan kan men spare på tilførsel af gødning. Dette fleste af vores landmænd dyrker alt af deres afgrøder selv eller i samarbejde med naboer. Transporten er derfor lavt og det er til gavn for klima. Vi har landmænd hvem 100% selvforsynende med grov- og kraftfoder. Noget vi er meget stolt på.
Fra maj til november afgræsser køer markene. Noget er vores landmænd praktiserer holistiske afgræsning metoder. Køer skal selv hente deres føder og sådan spares direkte på energiforbruget. Og på en få bedriften afgræsser køer året rund.
Der er ingen indkøb af dyr, og ved brug af kønsorteret sæd avler men kun dette antal kvier men har brug for i en besætning. Alt andet bliv til krydsningskalvene hvem afgræsse eng- eller naturområder. De plejer naturen og senere bliver de solgt som slagtedyr. Køer hvem ikke er mere til gavn for mælkeproduktion bliver i noget tilfalder brugt som ammekøer til kalvene og sendt ud på græs. Ved optimering af fodereffektiviteten og godt dyrevedfærd sænkes dødelighed fra dyrene på gården, øger ydelsen og forlænger laktationer. Derfor er der mindre brug af udskiftning af dyr. Det bidrager positiv på klima men også på økonomien.
En egne biogasinstallation, vindmøller eller solceller producerer energi til Naturmælks gården. Er der biobrændsel bliv der brugt træ, flis eller halm fra egne gården. Flere har deres egne skov. Via varmeegenvinding fra køletank bliver stuehuset varmet op, eller via jordvarmeanlægget. En form af skovlandbrug har flere formål. Skov leverer biobrændsel, men også skygge eller læ til dyr.
Gennem kompostering, regenerativ dyrkning, udtagning af lavbundsjord prøver vi at mindske tab eller tilføre af kulstof i jorden. Ved forøgelse af kulstof i jorden forbedre vi frugtbarheden og fugtigheden af jorden og dermed et bedre forsyning a næringsstoffer og vand.