Økologisk ABC Kultur Tykmælk 3.5% 5Kg

En gammeldags morgenmadsklassiker 

Rigtig mange danskere begynder dagen med en skål yoghurt toppet med frugt og mysli, og netop syrnede mælkeprodukter har vi danskere spist i årtier. Men har du nogensinde prøvet at skifte yoghurten ud med tykmælk, som er forløberen for yoghurt herhjemme? 

Det var først i 1960’erne, at man for alvor begyndte at spise yoghurt i Danmark, efter at man i 1950’erne havde importeret de nødvendige yoghurtkulturer til at syrne mælken med for at fremstille yoghurt. Indtil da spiste langt de fleste danskere tykmælk, som ofte blev lavet hjemme på frisk mælk blandet med et syrnet mælkeprodukt, som fik lov at trække natten over. Herefter blev lidt tykmælk stillet til side, og brugt igen til den næste portion.

I dag er det de færreste, der selv laver tykmælk, og med den gode ABC-kultur tykmælk fra Naturmælk er der da også god grund til at slå et smut forbi køledisken. Naturmælks ABC-kultur tykmælk er fremstillet på den gode økologiske mælk fra Naturmælks og er syrnet med 3 forskellige mælkesyrekulturer; Acidophilus-, Bifido- og Casei-kulturer, der alle er med til at holde maven naturligt i form.

Tykmælken har en cremet smag og en blød konsistens, og er en anelse mere syrlig i smagen end yoghurt. Derfor egner den sig godt til frugt- og myslitoppings, der i samspil med tykmælken får en helt unik balance mellem syrligt og sødt, blødt og sprødt.

   

Varenummer: 1755 Kategori: