Rå tranebærrelish
Giver ca. ½ liter
Ingredienser
ca. 250 gr. hele appelsiner, vaskede
300 gr. friske tranebær, vaskede og sorterede
200 gr. lys rørsukker
20 stk. hvide peberkorn, friskmalet
10 stk. allehånde, friskmalet
8 stk. nelliker, friskmalet
Frygtelig nem, flot farve og frisk smag. Tilbehøret klæder både ribbensstegen, anden og skinken.
Halver appelsinerne, fjern kerner, hak dem groft (med skal og det hele), og kom dem op i en foodprocessor. Tilsæt resten af ingredienserne, og tryk på startknappen. Blend, indtil der opstår en ensartet fin puré. Lad relishen stå i minimum 1 time, inden den spises, eller endnu bedre natten over. Opbevares bedst i køleskabet, hvor den holder sig glimrende i 4-5 dage.
Udarbejdet af Kille Enna www.killeenna.com