Æblemost med lakrids & krydderier

Giver ca. 2 liter

Ingredienser

2 liter ufiltreret æblesaft


tynde, brede strimler skal af 2 appelsiner


20 gr. tynde skiver ingefær med skind


1 stk. ægte Sri Lanka-kanelstang, brækket i stykker


12 stk. nelliker


10 gr. skåret lakridsrod


8 stk. kardemommekapsler

En god ufiltreret æblemost har rigelig af naturlig sødme og en flot pløret farve. Her er der overhovedet ikke brug for ekstra sukker. Jo mere æblerne presses, jo mere sur og vandet bliver den, og farven mere klar. Lakridsen giver fedme og sødme til denne yndlingsdrik.

Kom alle ingredienserne op i en gryde, og bring væsken i kog. Sæt farten ned, og lad det simre ved svag varme i 20 minutter under låg. Træk gryden væk fra varmen. Lad den evt. trække natten over i stuetemperatur for mere smag. Sigt saften, og varm den forsigtigt op igen.
 
Man kan sagtens genbruge krydderierne en ekstra gang. Smagen er
anderledes, men bestemt noget værd.
 
Udarbejdet af Kille Enna www.killeenna.com