Økologisk Gårdmælk
en spydspidsmælk fra gårde, der tager et aktivt valg for bedre dyrevelfærd og klima.
 
Naturmælks Gårdmælk kalder vi en spydspidsmælk, da den er startskuddet en ny bevægelse blandt vores landmænd, en mælkebevægelse, som træffer aktive og målrettede valg om at styrke økologien, dyrevelfærden og biodiversiteten, altid med et helt ekstraordinært øje for klimaet.
 
Vi kalder det mælkebevægelsen.
 
Den første mælk er fra Kroghsminde i Sydvestjylland, hvor landmand Jens Krogh er lykkedes med at reducere gårdens klimabelastning gennem et målrettet arbejde med kulstofbinding, foderudnyttelse og energioptimering. Desuden er der opsat en vindmølle og etableret et biogasanlæg. Dyrevelfærden gården er godkendt af Dyrenes Beskyttelse og har opnået det højeste niveau i Hjerteordningen og dermed tildelt de 3 hjerter som symbol herpå.
 
De visionære landmænd, der bliver en del af mælkebevægelsen, er de, der sikrer en fortsat udvikling hen imod et mere klimavenligt landbrug. Altid med en stærk ambition indenfor dyrevelfærden samt biodiversiteten gården.
 
1 krone til at sætte en ny standard.
1 krone, fra salget af hver liter Naturmælks Gårdmælk, går direkte til at understøtte bæredygtige tiltag hos Naturmælks landmænd, der skal sikre den fortsatte udvikling hen imod en mere klimavenlig og bæredygtig mælkeproduktion med et fokus høj dyrevelfærd.

 

Mælkebevægelsen

Mælkebevægelsen er en nystartet, målrettet bevægelse hos De økologiske mejerier.

 

Landmændene har sat sig selv de mål at de vil:

– have et helt særligt fokus på at nedbringe klimabelastningen på deres gårde.

– optimere dyrevelfærden

– øge biodiversiteten

– have fokus på bæredygtigheden.

 

Resultatet af mælkebevægelsen vil række ud til forbrugerne via nye produkter, produceret på mælken fra de første gårde i mælkebevægelsen.

Dertil kommer flere valgfrie krav, som landmændene frit kan tilvælge:

  • Alternativ energikilde; fra vind, sol eller biogas opgjort på eget forbrug og overskudsproduktion
  • Skovlandbrug: Adgang til skov områder indgår aktivt for dyrene.
  • 100 % Dansk foder
  • Ko-Kalv (kalv ved ko eller kalv ved ammetante i hele mælkeperioden)
  • Vandhuller ca.1 pr.50 Hektar
  • Alternative energikilder på kørende materiel; f.eks. traktorer, der kører på biodiesel
  • Landmanden tager et socialt ansvar.
  • Arbejdsvilkår 

  • Livskvalitet

 

ET BILLEDE PÅ FREMTIDENS LANDBRUG

Naturmælks første medlem af Mælkebevægelsen hedder Jens Krogh. Han driver gården Kroghsminde ved Ølgod i Sydvestjylland, hvor det er lykkedes at etablere en effektiv landbrugsproduktion hvor dyrevelfærd, biodiversitet og klima er omdrejningspunkterne.

For Jens Krogh, der er sydvestjysk landmand i syvende generation, er det den foreløbige kulmination på 25 års dedikeret arbejde med bæredygtig mælkeproduktion. Kroghsminde har været drevet økologisk siden 1995, og de senere år har fokus ligget på reduktion af gårdens klimabelastning. Den er opnået gennem et systematisk arbejde med mange små og store indsatsområder; fra kulstofbinding i marken over plantning af træer og urter, til omlægning af foder og effektivisering af transport og maskiner og en lang række af andre processer.

BIOGAS OG VINDENERGI

Jens Krogh har opsat en vindmølle på gården og etableret et økologisk biogasanlæg. Biogasanlægget har en række positive effekter i driften, herunder afgasning af gylle og planterester og en deraf følgende energiproduktion; og med en sund effekt fra møllen i den jyske vestenvind producerer gården nu grøn energi.

Selv ser Jens Krogh sit arbejde i klimaforbedringer som en del af en bredere indsats, som elementer i mælkebevægelsen: ”Det her er en naturlig udvikling af, at jeg nu har været økolog i 25 år, hvor den økologiske bevægelse hele tiden har udviklet sig. Og der har klima været et helt naturligt næste skridt. Men klima er jo ikke den eneste udfordring, vi har, og derfor er det vigtigt at få det sat ind i en økologisk sammenhæng, hvor klima, bæredygtighed, biodiversitet og dyrevelfærd alt sammen er dele af den forandring, der skal til, hvis næste generation også skal have en verden at operere i på samme vilkår som mig selv.”

ET FÆLLES ANLIGGENDE

Hos Naturmælk ser vi Jens Kroghs mælkeproduktion som eksponent for en større bevægelse i virksomheden og i vores landbrugs- og mejerikultur i det hele taget. Det er den sydvestjyske landmand enig i:

”Jeg har en stærk tro på, at de mange aktiviteter vi sætter i gang, og med de mange besøgende vi har, at vi der er med til at påvirke både kolleger, men i høj grad også dem, der køber vores produkter. Det er vigtigt, at de også tænker, at de er en del af den her udvikling. En stor del af den historie er jo også, at jeg selvfølgelig kan gøre det, jeg kan, men også at alle, der møder vores projekt, overvejer ”hvad kan jeg gøre?”. Forandring af verden er ikke et personligt anliggende – det er et fælles anliggende for os alle sammen.”

Som Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen sammenfatter:

”Naturmælks landmænd har altid været på forkant med den bæredygtige udvikling, og for os er det en mangeårig drøm, der nu er gået i opfyldelse at vi får skabt en bevægelse både internt hos vores andelshavere, men også hos vores forbrugere.”

Læs mere om Kroghsminder her:

http://www.naturmælk.dk/kroghsminde/

Vil du vide mere ?

Økologisk gårdmælk

Ingredienser : Økologisk dansk minimælk (0,4 % fedt).

Pasteuriseret. Ikke homogeniseret

Næringsindhold pr. 100 g
Energi 158 kJ     / 37 kcal
Fedt

– heraf mættede fedtsyrer

0,4

0,3

g

g

Kulhydrat

– heraf sukkerarter

4,7

4,7

g

g

Protein 3,7 g
Salt 0,11 g

 

Kroghsminde - mælkebevægelsens første mælk

“Kroghsminde” Økologi er ikke et koncept, men en rejse.

Som 7. generation på Kroghsminde, der ligger i Strellev ved Ølgod, driver Jens og Lisbeth Krogh det økologiske landbrug med en helt særlig energi.

Kroghsminde har været drevet økologisk siden 1995, og de senere år har fokus ligget på reduktion af gårdens klimabelastning. Den er opnået gennem et systematisk arbejde med mange små og store indsatsområder fra kulstofbinding i marken og plantning af træer og urter til omlægning af foder og effektivisering af transport og maskiner og en række andre processer.

Læs mere om Kroghsminde her:

http://www.naturmælk.dk/kroghsminde/

 

Klimahandlingsplan

En klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden bedst kan gøre for at nedbringe ejendommens samlede negative påvirkning af klimaet. 

Indsatsområderne er nedbringning af mængden af udledte af klimagasser, indlejring af mere kulstof i jorden samt forøgelse af udbytterne. 

Klimahandlingsplanen er udarbejdet sammen med og på basis af oplysninger, der er stillet til rådighed af ejendommens driftsleder. 

Eksempler på klima indsatser på en bedrift 

For at mindske brugen af fossile brændstoffer skiftes produktionen af grønpiller ud med let fordøjeligt kløvergræsensilage.

Dæktrykket ved markarbejde kan sænkes og evt. ældre cirkulationspumper udskiftes i malkestalden. 

For at mindske udledningen af metan øges ydelsen pr. ko, mens kvoten holdes konstant.

Og kviernes kælvningsalder nedsættes fra f.eks. 25,3 til 24 mdr. 

Opsætning af vindmølle til egen produktion af energi.

 

Mulige indsatsområder

100% selvforsynende med foder, hvilket også er en stærk klimamålsætning. Ved import af kraftfoder udgør forarbejdning og transport typisk 45% af klimabelastningen fra et kilo foder, der er derfor store muligheder i at begrænse importen. Køernes fodereffektivitet i forhold til den samlede ration må dog ikke forringes hvis klimagevinsten skal opretholdes. Udfordringen består i at dyrke sit eget proteinfoder. 

Vakuumpumpen på malkeanlægget kunne frekvensreguleres hvorved der kan opnås en energibesparelse på pumpen mellem 40 og 70%. Ved malkning udnyttes højest 50% af pumpens effekt, mens der er behov for fuld ydelse under vask. Det koster ca. 22000 kr. at få pumpen frekvensreguleret og tilbagebetalingstiden ligger typisk på mellem 3 og 7 år. 

Vandingsbehovet på mange ejendomme er stort. Ved at anvende vandingsregnskab (manuelt eller elektronisk) vil sikkerheden for at vande rettidigt og i passende mængder øges. Med f.eks. 140 hektar der skal vandes, er der også en væsentlig økonomisk og energimæssig besparelse i at vande optimalt, foruden klimagevinsten. 

Lastbil contra traktor transport. Effekten af at bruge lastbil til flytning af foder, gylle og halm frem for at bruge traktor og vogn, til den samme opgave er ca. 0,15 kg CO2 for hver ton der flyttes en km. Hvis bedriften udvides vil der være fornuft i at bruge lastbil til flytning af gylle når afstanden er mere end 4-5 km, hvilket vil være en økonomisk og klimavenlig disposition. 

1 kr til klimatiltag

1 krone til at sætte en ny standard

1 krone, fra salget af hver liter Naturmælks Gårdmælk, går direkte til at understøtte bæredygtige tiltag hos Naturmælks landmænd, der skal sikre den fortsatte udvikling hen imod en mere klimavenlig og bæredygtig mælkeproduktion med et fokus høj dyrevelfærd.
 

Ofte stillede spørgsmål

1 kr. kan man stole på det?

JA! Vi får ganske enkelt 1.- mere for mælken incl. moms og denne pris går direkte videre til arbejdet med at bla. få foretaget klimahandlingsplaner for Naturmælks landmænd.

Kommer der kun en minimælk ?

Indtil vi ved hvordan I som forbrugere tager imod mælken, og så længe vi kun har ca. 3500 l. mælk om dagen fra Jens´ gård, vælger vi kun en minimælk variant. Men vi drømmer da om flere varianter. Jo flere landmænd der er kvalificerede til at deltage i mælkebevægelsen, og jo større efterspørgslen efter produkter bliver, jo flere produkter drømmer vi om at lave.

Hvor kan mælken købes?

Føtex og Bilka forhandler gårdmælk, minimælk fra mælkebevægelsen i Naturmælk brandet. Netto forhandler Løgismose gårdmælk, minimælk fra mælkebevægelsen.

Hvordan sikres der at de landmænd der leverer ind til mælkebevægelsen nu også lever op til de krav I stiller?

Forudsætningerne skal allerførst være på plads. Dvs.

  • Grundlaget er en rapport fra klimalandmand (1.0), der udføres af eksterne konsulenter fra Økologisk Landsforening & SEGES.
  • RISE rapporten udarbejdet af SEGES.
  • Dyrenes beskyttelse foretager årligt kontrol besøg.
  • Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere udfører dyrevelfærd kontrol under hjerteordningen.
  • Bestyrelsen hos Naturmælk bliver organet, der kommer til at bearbejde de forespørgsler fra andelshaverne/ landmændene der kommer vedr. leverancer af mælk til mælkebevægelsen.

Mælken

Kroghsminde, Ølgod

Jens Krogh