Økologiens historie i Danmark

Betegnelsen “økologisk” benyttes i dag som en samlet betegnelse for to typer jordbrug, dels den “biodynamiske” dels den egentlig “økologiske” produktion.
De to jordbrugsformer er som udgangspunkt forskellige. Fælles for dem er dog at der lægges vægt på bevarelsen af jordens frugtbarhed og på en begrænsning af ressourceforbruget og miljøbelastningen. I praksis adskiller de to jordbrugsformer sig fra det konventionelle danske jordbrug på en række punkter.

Blandt de markante forskelle er, at der bruges organisk gødning i stedet for kunstgødning, som kemisk fremstillede sprøjtemidler ikke benyttes.
Den økologiske dyrkningsform – uden brug af kemiske hjælpestoffer – er andet end blot en tilbagevenden til tidligere tiders landbrug, idet den tager udgangspunkt i den biologiske videnskabs studier af økologiske systemer. I jordbrugssammenhæng har økologiske metoder været afprøvet eksperimentelt side begyndelsen af 1900-tallet.

Samfundsmæssigt var det dog først i begyndelsen af 1960érne, at økologien begyndte at udvikle sig fra en videnskabelig gren til også at optage en vigtig plads i den almene debat. På landbrugets område begyndte debatten for alvor i 1962 med udgivelsen af Rachel Carsons bog “Silent Spring”, der satte fokus på pesticidernes skadelige indflydelse på miljøet.
Enkelte danske jordbrugere begyndte systematisk dyrkning uden kemiske hjælpemidler i slutningen af 1970érne.

Love og regler

I 1981 besluttede en række jordbrugere at danne Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ). Foreningen lavede det første danske regelsæt for økologisk produktion. Tilsvarende foreninger voksede op i andre lande, organiseret i den verdensomspændende organisation IFOAM.
I 2002 fusionerede LØJ med en række økologiske brancheforeninger. Sammen dannede de Økologisk Landsforening. Året efter blev de gamle LØJ-regler stillet i bero. Det vil sige at der ikke kontrolleres efter dem i dag.
I 1987 vedtog Folketinget den første danske lov om økologisk jordbrugsproduktion.
I 1991 udsendte det daværende EF den første forordning for økologisk planteproduktion. Entilsvarende forordning på det animalske område fulgte i 1999. FN´s fødevareorganisation FAO arbejder med retningsgivende regler på verdensplan.

Såvel den danske lovgivning som de internationale regler sikrer at levnedsmidler kun må sælges som økologiske, hvis produktionen er statsligt godkendt.
Økologiske produkter godkendt af danske myndigheder må mærkes med det særlige statslige godkendelses mærke et Ø, der omkranser en kongekrone, samt teksten: “Statskontrolleret økologisk”. Der er i lovgivningen fastsat en række regler for anvendelsen af Ø-mærket. Blandt andet må det kun benyttes på levnedsmidler, og det må ikke anvendes i en sammenhæng, hvor ikke-økologiske produkter kan blive opfattet som økologiske.

Kontrol

Plantedirektoratet står for kontrollen med jordbrugeren, Fødevaredirektoratet samt Fødevareregionerne godkender og kontrollerer forarbejdnings- og handelsvirksomheder inden for deres normale arbejdsfelter.

EU har autoriseret kontrolorganer i de enkelte lande til at udføre kontrol i henhold til EUs regler. Et økologisk produkt kan, hvis der er godkendt i ét EU-land, umiddelbart forhandles i de øvrige EU-lande under betegnelsen “økologisk”.
EU stiller også krav til autorisation af kontrolorganer uden for Unionen. Produkter kontrolleret af et autoriseret kontrolorgan vil umiddelbart kunne importeres og forhandles på lige vilkår med produkter der er produceret indenfor unionen.

På verdensplan har den internationale økologiske organisation IFOAM etableret et akkrediteringsprogram med henblik på at lette samhandlen og sikkerheden i forbindelse med international handel med økologiske varer.

Biodynamiske produkter er både underlagt den almindelige økologikontrol og en særlig kontrol fra Foreningen for Biodynamiske Jordbrug (FBJ). De mærkes med det såkaldte Demeter-mærke.

Biodynamisk i Danmark i 65 år

De første forsøg med biodynamisk jordbrug begyndte få år efter en foredragsrække i 1924 af den østrigske åndsforsker Rudolf Steiner. I 1936 blev Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stiftet på initiativ af en række godsejere, der søgte et alternativ til den nye dyrkningsmåde med kunstgødning.

I 1938 blev der etableret en biodynamisk forsøgsgård, som få år efter fik O. Elstrup Rasmussen som forsøgsleder og konsulent. I 35 år havde foreningen i O. Elstrup Rasmussen en konsulent, der med ildhu udførte forsøg, besøgte gårde, lavede præparater, skrev tidsskrift og dyrkningsanvisninger og underviste over hele landet. Han var om nogen den, der stod i spidsen for den biodynamiske – og dermed den økologiske – udvikling herhjemme. Efter hans død blev svenskeren Bo D. Pettersson konsulent for biodynamikere og mange økologer i Norden i 15 år. På sit laboratorium i Järna i Sverige lavede han kvalitetsundersøgelser med krystallisationsmetoden af afgrøderne og vejledte avlerne ud fra bl.a. disse undersøgelser.
Godsejerne opgav det biodynamiske, da kemien for alvor gav udbyttefremgang. Det blev husmænd og bønder, der i holdt fast på den helhedsforståelse, som den biodynamiske praksis bygger på. Det er også i disse kredse, at tanker og initiativer om social/rentefri økonomi, sund kost, naturmedicin, alternativ behandling, miljøarbejde og andre fornyende impulser har nogle af sine vigtigste rødder. Deres varer solgte de om muligt direkte til forbrugere og til de, dengang få, helsekostforretninger og kursussteder – og ellers som konventionelle.

De biodynamiske regler blev udformet i 1963. I 1985 blev den selvstændige kontrolinstans Demeterforbundet dannet. Den kontrollerer både landbrug, forarbejdningsvirksomheder og forretninger, der ønsker at bruge Demetermærket, som er et internationalt kontrolmærke for biodynamiske produkter.

Fra biodynamisk til økologisk

I årtier var den biodynamiske metode den eneste formulerede i Danmark. Det var biodynamikerne, der havde erfaringer, netværk, konsulent, forsøgsarbejde, internationale kontakter og tidsskrift. Det var derfor nærliggende at være medlem af den biodynamiske forening, hvis man ønskede en giftfri drift – det være sig landbrug, gartneri eller have. En del var dog mere biodynamikere af navn end af gavn. De delte ikke det åndelige livssyn og brugte præparaterne rent metodemæssigt, eller slet ikke. Da økologien blev formuleret som en rent naturvidenskabeligt baseret jordbrugsmetode i 70´erne, følte mange sig mere hjemme dér end i det biodynamiske, og antallet af biodynamiske avlere faldt fra ca. 100 i 1955 til 40 i 2000.
Da LØJ blev stiftet i 1981, blev det til begyndelsen på en succesfuld periode for det “giftfrie jordbrug” i Danmark. Nye folk med engagement og/eller faglige kompetencer gav økologiens et stort løft, og landmænd og forbrugere kan bedre forbinde sig med et landbrug uden spirituelt indhold.
Biodynamiske avlere var initiativtagere til den første lovgivning med støtteordninger for økologisk jordbrug, og på både praktiske og organisatoriske områder var og er der et godt samarbejde mellem økologer og biodynamikere.

Siden 80´erne har det biodynamiske jordbrug stået i skyggen af den økologiske fremgang. Det har givet anledning til frustrationer, men også til koncentration om de biodynamiske kerneemner. Blandt dem er arbejdet med præparaterne og en ny foreningsstruktur med større vægt på fælles studiearbejde om det levende i naturen og landbruget.

Der bliver i dag dyrket biodynamisk i ca. 50 lande verden over, og biodynamikere i Danmark er med i et aktivt samarbejde om uddannelse, forskning, regeludvikling og personlige kontakter.

Fra økologisk til biodynamisk

Overalt i verden, hvor det naturvidenskabelige, materialistiske livssyn dominerer, har det biodynamiske landbrug sværere vilkår end det økologiske. Men i de seneste 3-4 år er der en stigende interesse hos økologer, forbrugere og ernæringsvejledere for den antroposofisk/biodynamiske forståelse af de levende processer og den kvalitet de skaber. I takt med den øgede industrialisering – også af den økologiske produktion – og den generelle forringelse af fødevarerne stiger også behovet for andre kriterier for kvalitet end vægt, udseende og lav pris. Samtidig oplever stadig flere mennesker, at “der er mere mellem himmel og jord”. Det biodynamiske grundlag svarer mere til denne oplevelse end en ensidig måle-veje-holdning.

Økologer, der lægger om til biodynamisk drift, oplever, at den på de fleste områder svarer til den økologiske praksis. Men også at det er en helt anden måde at tænke og forstå processerne på. Omlægningen fra konventionel til økologisk er for de fleste lettere end fra økologisk til biodynamisk. Det er en personlig udfordring, som flere økologer nu tager op.

De 4 hurtige – hvorfor øko?

Køer på græs:

1. Øko-mælk er din garanti for at drikke mælk fra køer, der er på græs i sommerhalvåret.

  • Vælg økologisk mælk og slip køerne fri.
  • Alle øko-køer skal på græs om sommeren, men det er kun hver sjette ikke-økologiske ko, der kommer ud af stalden.
  • Økologiske landmænd lægger stor vægt på, at dyrene har det godt og lever så naturligt som muligt. Derfor er de økologiske køer på græs fra midt i april til 1. november.
  • En ko er skabt til at spise frisk græs fra marken. Det er derfor, den er udstyret med fire maver.

Sundhed:

2. Når du vælger øko-mælk i sommerhalvåret, får du mælk med flere sunde fedtsyrer og D-vitamin.

Belæg:

Når en ko får en væsentlig del af sin føde fra græs, så påvirker det mælkekvaliteten positivt. Mælk fra køer på græs indeholder væsentlig mere linolensyre, som er en gavnlig omega 3-fedtsyre. Forskellene er størst om sommeren og mindst om vinteren, hvor økokøerne er i stald. Også forholdet mellem mængden af omega-3 og omega-6 er bedre i den økologiske mælk. Kroppen har brug for begge, men vestlig kost i dag indeholder for meget omega-6 og for lidt omega-3.

Kilde: Mette Krogh Larsen, lektor, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Koens tid under åben himmel øger mælkens indhold af D-vitamin. Jo længere tid i solen, jo mere D-vitamin i kroppen. For køer er solen den eneste naturlige kilde til D-vitamin, og køer der går ude om sommeren har derfor en naturlig høj mængde D-vitamin i blodet og dermed også i mælken. Om vinterhalvåret er der ikke nogen nævneværdig forskel på D-vitaminstatus hos økologiske og konventionelle køer.

Kilde: Søren Krogh Jensen, seniorforsker, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Sprøjtefri marker:

3. Når du vælger øko-mælk, er du med til at passe på naturen.

  • De økologiske landmænd bruger ingen sprøjtegifte og kunstgødning på deres marker, og økologi er derfor med til at sikre en mangfoldig og levende natur.
  • Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde planter og dyr på og omkring de økologiske marker.

Dyrevelfærd:

4. Når du vælger øko-mælk, er du med til at sætte køerne fri.

  • Køer på græs lever længere.
  • På marken får koen masser af motion og frisk luft.
  • En ko er ikke som en plæneklipper. Den vælger, hvad den vil spise. Ude på marken kan koen gå efter sine livretter. Marken byder både på græs, kløver og forskellige urter.
  • Økologiske køer får ikke genmanipuleret-foder (GMO).

Her finder du en oversigt over undersøgelser, som relaterer sig til økologi og sundhed

– http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/flf/spm/254/svar/1121833/1349477.pdf

– Butler 2011 ref 592

– Jakobsen & Saxholt

– Journal pone 0082429

– Kurman & Indyk

Forarbejdning af økologiske varer

Klare krav til økologiske produkter

Forbrugerne skal kunne stole på, at ingredienserne i et økologisk produkt rent faktisk er økologiske, og at der ved fremstillingen ikke er brugt metoder, der strider mod de økologiske idéer om sikre og sunde fødevarer.
Derfor skal de virksomheder, der forarbejder økologiske varer, overholde et sæt klare regler.

Af Fødevaredirektoratets Vejledning om økologiske fødevarer fremgår, at et økologisk produkt ikke må:
• Indeholde gensplejsede ingredienser eller ingredienser, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsning.
• Have været udsat for ioniserende (bakteriedræbende) bestråling.
• Indeholde andre tilsætningsstoffer end de 38, der er særligt tilladte i økologiske produkter. Blandt andet er farve- og sødestoffer generelt ikke tilladt. Til sammenligning rummer listen over tilsætningsstoffer til konventionelle fødevarer cirka 350 stoffer.

Alt økologisk

Som udgangspunkt skal alle ingredienser, der stammer fra jordbrug, være økologiske. I praksis er der dog stadig problemer med at få enhver tænkelig råvare i økologisk udgave. Det kan for eksempel være tilfældet med visse krydderier.
Derfor må en virksomhed bruge op til fem procent ikke-økologiske ingredienser ved fremstillingen af et økologisk produkt.

Skånsom behandling

Forarbejdning af økologiske produkter skal ske så skånsomt som muligt, lyder holdningen i den økologiske bevægelse. Det giver de mest naturlige produkter. Så selv om statens og EU’s regler ikke stiller krav om det, er der meget ofte sørget for en skånsom behandling i produktionen.
Eksempelvis bliver det meste økologiske mælk i Danmark ikke udsat for homogenisering; En proces, der slår de naturlige fedtpartikler i stykker.
Ligeledes har nogle økologiske mejerier indrettet hele produktionsgangen, så mælken bliver pumpet så lidt rundt som muligt.

Omfattende kontrol

Virksomheder, der forarbejder og/eller pakker økologiske varer, er underlagt en omfattende statslig kontrol. Det gælder uanset om der er tale om en lille lokal bagermester, der vil bage en enkelt type økologisk brød, eller om det er et stort slagteri med forarbejdning af mange typer kød og pålæg.
Allerede inden virksomheden begynder på økologisk produktion, skal den anmelde til den lokale fødevareregion (som hører under Fødevareministeriet), at den vil gå i gang.
Anmeldelsen skal beskrive hvilke økologiske fødevarer, virksomheden vil forarbejde, og hvordan den vil gøre det.
På grundlag af anmeldelsen og normalt efter et besøg på virksomheden udarbejder fødevareregionen en såkaldt økologirapport. I den er der i detaljer beskrevet hvilke konkrete krav, virksomheden skal opfylde for at overholde de økologiske regler.

To ting er i fokus i økologirapporten

• For det første er der krav til virksomhedens bogføring af de økologiske råvarer, der kommer ind, og de økologiske produkter, der går ud. Der skal være bilag på alle køb af ingredienser, og deres økologiske status skal være klart dokumenteret med kontrol-papirer fra leverandøren.
• Der skal føres særskilt regnskab over salget af økologiske færdigvarer.
• For det andet skal produktionen af økologiske og konventionelle varer være skarpt adskilt fra hinanden.
Det kan enten ske ved fysisk adskillelse, hvor de to slags produktion foregår i hver deres lokaler. Det vil ofte være tilfældet på større virksomheder.
Eller det kan være adskillelse i tid. For eksempel ved at den lokale bagermester starter dagen med at bage de økologiske brød og først derefter går i gang med de konventionelle.
Kravene om adskillelse er så store, at en slagter skal rense og desinficere en kniv, inden han skærer i økologiske varer, hvis han forinden har brugt den til konventionelt kød.
Mindst en gang om året møder en tilsynsførende fra den lokale fødevareregion op på virksomheden og foretager en grundig gennemgang af alt, der har at gøre med den økologiske forarbejdning. Det bliver kontrolleret, at kravene i økologi-rapporten bliver fulgt.
I økologi-kontrollen indgår også en såkaldt krydskontrol, hvor virksomhedernes oplysninger bliver sammenlignet med hinanden.
For eksempel kan bagerens oplysninger om hans køb af økologisk mel blive sammenlignet med møllens oplysninger om salget til ham.

Hvis en virksomhed overtræder kravene i økologi-rapporten, risikerer den disse sanktioner:

• Ved små fejl og lettere sløseri: Påbud om at bringe forholdene i orden.
• Større fejl og forsømmelser: Påbud og bøde.
• Grove eller gentagne forsømmelser samt decideret snyd: Bøde og forbud mod at handle med økologiske varer.

Økologisk kvæg

Naturlig adfærd

Økologiske malkekøer er mere under åben himmel, end de konventionelle. I det økologiske landbrug bliver der lagt vægt på, at dyrene har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, og det betyder for køerne vedkommende, at de skal have lov til at græsse på markerne, så længe vejret tillader. Der er krav om, at alle kreaturer over tre måneder er på græs mindst 150 dage om året. Når de er på stald, skal de desuden have adgang til daglig motion, et blødt leje og frisk luft. Til sammenligning er der kun omkring 70 procent af de konventionelle malkekøer, som kommer på græs en del af året. Resten tilbringer både sommer og vinter is stalden.

Kalv med sut

Når en kalv kommer til verden i en økologisk bedrift, får den lov til at være hos koen i mindst ét døgn efter fødslen. I erkendelse af at det kan være en barsk oplevelse for kalven at komme fra sin mor, kræver økologi reglerne, at den skal have dækket sit suttebehov for eksempel ved hjælp af en narresut. Økologiske kalve er også sikret mælk i de første tre måneder af deres liv. I praksis betyder det, at flere økologiske landmænd lader tre-fire kalve gå ved en ammetante. På den måde dækkes behovet for både mælk og sut på en gang. Der er ikke tilsvarende regler i det konventionelle landbrug. Her er det også fortsat tilladt at eksportere to uger gamle tyrekalve for eksempel til Holland, hvor de får et kort og trist liv som tremmekalve.
De økologiske landmænd har indgået en frivillig aftale om, at økologiske kalve under tre måneder ikke må sælges ud af landet.

Transport og slagtning

Køerne og kalve i Danmark har en forholdsvis kort transporttid til slagteri, fordi der ligger slagterier over hele landet. Men for at være sikker på, at økologiske dyr ikke udsættes for udmattende transport, er det indføjet i de danske øko-regler, at kvæg og svin fra økologiske bedrifter højst må transporteres i otte timer.

Konventionelt kvæg kan transporteres 14 timer, få hvile og vand i én time – og transporteres endnu 14 timer. Dette kan gentages, hvis dyrene bliver læsset af og får ét døgns hvile med fodring og vanding.

Foder og medicin

Økologisk kvæg skal have mindst 90 procent økologisk foder, og de økologiske mælkeproducenter er gået op til 100 procent økologisk fodring. Køerne skal desuden have minimum 60 procent af deres foder som grovfoder hver dag. Det kan for eksempel være græs og ensilage. Grovfoderet betyder meget for køernes velvære, fordi køerne er drøvtyggere og har brug for fiberrig kost til at holde vommen i topform.

Reglerne for behandling af sygdomme i de økologiske bedrifter adskiller sig også væsentlig fra den almindelige lovgivning på området. Det er for eksempel ikke tilladt at hormonbehandle økologiske køer for at styre deres brunst, og det er i det hele taget et mindre forbrug af medicin på de økologiske bedrifter. Økologiske dyr må kun behandles med medicin, når en dyrlæge har tilset dyret, stillet diagnosen og ordineret den nødvendige behandling.

Mælk og kød uden gensplejsning

Et af de bærende principper i økologisk landbrug er, at landmændene ikke må benytte sig af gensplejsede afgrøder, hverken på markerne eller i foderet. Det betyder, at den økologiske produktion er garanteret uden brug af gensplejsning. Almindelige køer bliver derimod fodret med soja fra blandt andet Argentina. I dag er 98 procent af den soja, der dyrkes i Argentina, gensplejset.

Forskellen kan mærkes:

Økologiske køer ikke – økologiske køer
Krav om køer og kalve skal på græs om sommmeren ? JA NEJ
Krav om strøelse fx halm i stalden ? JA NEJ
Krav om daglig motion ? JA NEJ
Krav om grovfoder fx frisk græs, ensilage eller roer ? JA. Min. 60% NEJ
Hvor lang tid skal ko og kalv være sammen efter fødslen ? Min. 24 timer Min. 12 timer
Krav om kalven skal have komælk ? JA. I Min. 3 måneder NEJ
Krav om økologisk foder ? JA. 100% NEJ
Forbud mod gensplejset foder ? JA NEJ
Hvornår må koen levere mælk til mejeriet efter medicinsk behandling? Efter dobbelt så lang tid som de ikke-økologiske køer Efter den tilbageholdelsestid som er fastsat af lægemiddelstyrelsen
Transporttid til slagteri Max. 8 timer i alt Op til 29 timer med en times pause

Kilde: Læs mere på www.iloveøko.dk (Økologisk landsforening 2014)

EU og økologi

EU’s økologiordning er en de af EU’s fælles landbrugspolitik hvor det er hensigten at økologien skal højne kvaliteten af fødevarerne og være med til at beskytte miljøet.

EU’s indre marked betyder at økologiske varer produceret inden for EU frit kan handles i alle EU-lande. I de forskellige EU lande findes der imidlertid et væld af forskellige nationale økologimærker og ordninger. For eksempel det danske Ø-mærke, det franske AB-mærke det svenske Krav-mærke. Reglerne for de forskellige økologimærker og ordninger er på mange måder de samme. Som forbruger og producent kan det dog være svært at overskue og kende dem alle. I praksis fungerer de som en forhindring for samhandlen med økologiske fødevarer.

Økologiens videre udvikling afhænger bl.a. af at forbrugerne tilbydes nye og spændende produkter. En øget samhandel er en væsentlig forudsætning for dette.

EU’s økologiordning søger for at sikre at forbrugerne og økologiske producenter overalt i EU har det samme regler og økologimærker.

EU-regler og danske regler

Alle fødevarer der sælges som økologiske i Danmark skal som minimum overholde EU’s økologiregler eller regler som svarer til disse. Reglerne for Ø-mærket og EU’s økologimærke er stort set de samme, da de danske økologiregler som ligger bag det røde danske Ø-mærke, er en oversættelse og fortolkning af EU reglerne. Dog er de danske regler på enkelte punkter lidt skrappere end EU’s regler. For eksempel er det ikke tilladt at bruge kobber i æbleproduktionen. Ligeledes har EU-landene forskellige regler for hvilke tilsætningsstoffer der er tilladt i animalsk produktion.