Foto: Jesper Tofft

Krondyret, som er vores lands absolutte storvildt, har de sidste mange år bredt sig mere og mere i Danmark, ikke mindst i Jylland. På øerne findes kronvildtet kun i visse områder på Sjælland. Også på en række Naturmælk-ejendomme har man de senere oplevet krondyr stadig oftere, især hvor der er større sko vområder i nærheden. Fremgangen skyldes gode leveområder, herunder mere skov end tidligere, og at der generelt skydes en del færre dyr end der fødes. Hvor jægere og mange andre som færdes i naturen glæder sig over mere kronvildt, er landmændene ofte mindre begejstrede, da en større flok krondyr nemt kan tage en betragtelig del af afgrøderne.

Hos Naturmælk-producent Søren Møller fra Gånsager ved Skærbæk er der flere gange set op til 100 krondyr på én gang på markerne. Søren Møller har sat flere initiativer i værk for at gøre ejendommen mere vildtvenlig, f.eks. plantet 3 nye levende hegn og restaureret en tilgroet mergelgrav. Og mere er under overvejelse. Men det kan også blive for det meget af det gode. På en del af ejendommen, hvor krondyrene særligt ses på deres vandringer mellem egnens større skove, har dyrene lavet dyrene så meget ravage, at man har måttet sætte høje vildthegn rundt om visse marker for at holde krondyr ude og køer inde. For dels spiser 100 krondyr meget af det græs, som var tiltænkt Søren Møllers jerseykøer, dels vælter de nogle gange el-hegnene, så køerne løber i skoven. Så det er spændende og flot med storvildtet, men forvaltningen af det stiller nogle udfordringer.

Fakta: Krondyret (Cervus elaphus)er vores største vildtlevende landpattedyr i Danmark. En udvokset hjort (han, ca. 6 år eller ældre) kan veje op til 180 kg i levende vægt, mens hinden (hunnen) kan veje op til 120 kg. Dyrene holder til i alle landskabstyper, men pga. jagttrykket ynder de områder, hvor der er tætte skove og f.eks. tilgroede og mindre tilgængelige moser at gemme sig i, vekslende med åbent land. Så gemmer de sig i tykningerne om dagen, og søger efter mørkets frembrud ud på marker og enge for at græsse (i Vestjylland også i klitområder). Føden består langt overvejende af græs, mens de om vinteren kan gøre skade ved at æde bark af buske og træer. Den unge hind (hunnen) bliver tidligst drægtig for første gang i en alder af ca. 16 måneder (september-oktober), og føder derpå sin kalv året efter i maj, hvor den fylder to år. Andre hinder føder første gang som 3-årige. Derefter vil hun normalt føde en kalv hvert år. Hinder samt unge hjorte på op til 1½ år lever for sig selv udenfor brunstperioden (september-oktober), og alle kønsmodne hjorte lever også adskilt fra hinderne i hjorteflokke. Hvis dyrene ikke bliver skudt eller trafikdræbt forinden, kan de leve i 15 år eller mere.

Tekst: Jesper Toft, Ravnhøj Consult, Naturrådgiver