Foto: Fladkravet kodriver af Ricky Nielsen

Naturtypen ”græsningsskov” var i ældre tider vidt udbredt i Danmark. Men de græssende husdyr var hårde ved skovene, og derfor indførte man regler om at hegne dyrene ude af skovene. Dermed var der mere skov og mark hver for sig. Sidenhen har man fundet ud af, at mange vilde dyr og planter var tæt på at forsvinde, da de netop var tilknyttet græsningsskoven, som er en lysåben skov med spredte træer, og så lys, at der kunne danne sig et græs- og blomstertæppe under sig. Dette afgræsser vore husdyr. Især mange blomster og insekter holder til her – forskellige arter afhængigt af om det f.eks. er leret eller sandet jord. Ved en række naturplejeprojekter rundt om i landet, har man i de senere år genskabt græsningsskoven. Hos Naturmælk-producent Arne Jørgensen ved Tommerup på Fyn græsser Arnes smukke jerseykøer og kvier i flere små partier med fugtig græsningsskov ved strækninger af Odense Å og Holmehave Bæk. Her er der især om foråret et rigt blomsterflor – i april med f.eks. anemoner og fladkravet kodriver på de mere tørre steder, og hyldebaldrian og gul iris i de mere fugtige partier. Den lysegule fladkravede kodriver påkalder sig ikke så stor opmærksomhed på Fyn, men andre steder i landet ses kun med store mellemrum.  Hos Arne Jørgensen på Fyn kan der visse steder være helt gult af dem i april. Takket være jerseykøerne holdes skovbunden lys og åben under aske- og elletræer, og således kan denne efterhånden ret sjældne naturtype bevares.

Fakta: Fladkravet kodriver (Primula elatior). Som det fremgår tilhører den kodriver- eller primulafamilien, og i naturen i Danmark findes endvidere storblomstret og hulkravet kodriver samt nogle steder ved Østersøen melet kodriver. Som haveplanter findes primula-slægten i utallige former. Den fladkravede kodriver findes i ret fugtigt terræn med næringsrig, ofte leret, jord. Den gror i skove, krat og skovbryn, oftest de mere lyse dele som askeskov. Den blomstrer fra slutningen af april til ind i maj. De lysegule blomster sidder i grupper på den høje stengel.

Tekst: Jesper Toft, Ravnhøj Consult, Naturrådgiver