eLKE OG HERMANN LORENZEN:

Mælk er ikke bare mælk

Som en af grundlæggerne af Naturmælk er Hermann Lorenzen en dedikeret og erfaren økolog. I Lundsgaarde, der har dybe historiske rødder, arbejder familien på at sætte deres positive aftryk på jorden for eftertiden.

I Lundsgaarde bor og arbejder Hermann og Elke Lorenzen med 200 hektar land og 200 malkekøer. Tre fuldtidsansatte er beskæftiget på gården, og i tidens løb har den også været barndomshjem for parrets 4 børn, der nu alle er voksne og på hver deres måde engageret i fremtidens landbrug. I 2016 havde de 25 års jubilæum som økologer.

Hvorfor gik du ind i økologien?

”Jeg stolede ikke rigtig på det konventionelle mere. Det blev mere og mere tydeligt dengang, at vi var et let bytte for kemiindustrien. Vi fulgte jo bare med udviklingen, som gjorde at vi sprøjtede mere og mere,” fortæller Hermann.

Lorenzen-parret købte gården i 1985 og overtog dermed stedets 400-årige historie. For Hermann har det en stor betydning at tænke på den historiske udvikling, stedet har gennemgået, og hvad han selv som økolog kan bidrage med. Hvad vil fremtiden huske os for? Hvilket mærke sætter vi på jorden?

Den frugtbare jord 

Landbruget kan spores helt tilbage til 1600-tallet, hvor tjenestefolkene på det nærliggende Schackenborg fik overdraget gårdens hedejorde, og selv skulle finde ud af at dyrke den.

”Da der kun var hede, havde man et par køer og får på gården. På den samme mængde land kan man i dag have 70 køer. Jorden giver meget mere i dag, hvis vi dyrker den rigtigt, og det taler vi økologer jo meget om. Jordens frugtbarhed. Det var også derfor, vi holdt op med at sprøjte. Ved et tilfælde hørte vi i radioen, at hvis man havde korn år efter år, og tilførte gødning og sprøjtede, ville 90% af livet forsvinde i jorden. Og det havde vi godt nok ikke lært på landbrugsskolen. Da kunne jeg se, hvad jeg ikke skulle,” fortæller Hermann.

Starten på Naturmælk

I starten af 1990’erne, da Hermann og Elke lagde om til økologi, var det svært at afsætte mælken. Derfor gik de sammen med andre ligesindede økologer om at oprette Naturmælk i 1994.

”Det var en lang opstart, men et vigtigt pionerarbejde. Vi måtte tage det ved fornemmelsen i maven, og stå sammen. Det var sammenholdet, der gjorde det. I dag når man kigger tilbage, kan man tænke, at vi var naive. Det er stærke kræfter, man er oppe imod på markedet. Men vi havde gode støtter undervejs, og har altid været meget glade for vores beslutning. Mine børn er stolte af os, og de har jo fulgt hele processen fra små. Jeg kan stadig huske, da de ældste var omkring 7 år, og vi for første gang var inde for at købe en liter Naturmælk. De hoppede og sang,” fortæller Hermann.

Hvad er nyt på Lundsgaarde - og er der planer for fremtiden?

”Vi har anlagt to søer, som er lykkedes godt, og der er ved at komme liv i dem. Det er jo rigtig fint at bevare mikrodiversiteten på den måde. Mange kan slet ikke tåle at se ukrudt! Men vi økologer skal jo leve med det og kæmpe med det. Vi kalder det jo bare urter i stedet, siger Hermann. 

I 2012 besluttede hans kone Elke Lorenzen desuden at indføre biavl på ejendommen, og det blev en stor succes.

”Vi synes, det kunne være spændende at have bier, for det passer rigtig godt til det økologiske landbrug, hvor biodiversiteten er vigtig. Bierne nyder godt af frugttræerne og de mange planter, og er med til at skabe en helhed i at drive landbrug. I dag sælger vi honningen i Naturmælks egen butik,” fortæller Elke Lorenzen.

Hvordan ser fremtiden ud for økologien - og dem, der stadig er skeptiske?

”Dem der er konventionelle, vil jo ofte ikke lytte. Det kan være svært, hvis man har været stolt af sit arbejde i mange år, og ernæret sin familie ved almindeligt landbrug, og nogen så kommer og siger, at man har lavet en fejl. En landmand er jo ikke forsker. Men hvis han ikke lytter lidt, bliver det svært. Måske er han bange for at tabe ansigt. Men hvis han tog en alvorlig snak med konen og børnene, kunne det være, at der ville ske noget,” mener Hermann.

Hvilket produkt fra Naturmælk er din favorit?

”Det må være sødmælken. Da vi startede Naturmælk, var vi på et tidspunkt i Berlin og havde vores egen mælk med i køletaske. Vi blev inviteret til middag hos nogle bekendte, som havde en søn i børnehavealderen, og vi spurgte ham, om han ville smage mælken. Han tøvede lidt, og nippede til glasset – og drak så det hele. Hans mor udbrød, ”jamen, du plejer da ikke at drikke mælk”, og knægten svarede; ”nej mor, men hvis mælken smager sådan, kan jeg godt,” fortæller Hermann og fortsætter:

”Det viser virkelig, at mælk ikke bare er mælk. Smagen er det vigtigste. Hvis du har god kvalitet, reagerer folk positivt af sig selv.”

Ellehusvej 2, Lundsgårde
6240 Løgumkloster